Skyphone

Nogle udgivelser undgår på forunderlig vis at underkaste sig trivielle størrelser som tid og tendenser. Som en smuk designstol, et dekorativt fjernsyn eller en fin lampe, er der noget, som på stedet udstråler kvalitet og gennemtænkthed. Samtidig er der en lille stemme, der hvisker én i øret, at den er man da stødt på før. Minder stolen ikke lidt om én Arne Jacobsen, fjernsynet om B&O, og lampen er da lidt PH-agtig? Men der er jo heller intet galt med at være inspireret af de store klassikere – så længe man ikke plagierer.

Skyphone udstråler stadig gennemarbejdet Danish Design. Kombinationen af kølig electronica og varme akustiske håndspillede instrumenter fungerer upåklageligt. Kontrasten er behageligt velafbalanceret, og der er ikke en finger at sætte på det. Der er ingen, der kan blive stødt på manchetterne over ‘Avellaneda’, men på den anden side er der heller ikke de store udfordringer at komme efter.

Tråden fra den anmelderroste ‘Fabula’ tages naturligt op og føres på flere måder fint videre, men det kunne nu være interessant at høre de indiskutabelt dygtige danskere udfordre sig selv i fremtiden. Hvad kunne de for eksempel få ud af at invitere en sanger(inde) med ind i drengeværelset? Mulighederne er mange, hvis de vil udfordre deres egne ambitioner. Grib himmeltelefonen og råb lidt i den.

Skyphone. 'Avellaneda'. Album. Rune Grammofon/VME.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af