The Notwist – indadvendte eksperimenter

Tyske The Notwist er detaljernes band. Deres poplyd kan virke simpel, men er ofte konstrueret af et hav af enkelte dele, det kan tage tid at opdage. Af samme grund kunne man frygte, at lørdagens koncert ville blive en stille, lidt blodløs affære. Det blev den ikke, men rigtigt godt blev det heller aldrig.

Måske for at imødekomme festivalpublikummet havde tyskerne valgt at strække deres ellers stramme kompositioner for at give plads til de eksperimenter, der i sidste ende skaber dem. Når det var bedst, gav det sangene en helt ny dimension af detaljeret sammenspil, men når det var værst, endte de guitartunge passager med at virke uvedkommende.

Desværre var det også småt med kontakten til publikum. Der blev kigget lidt for meget sko og udstyr, og i lange perioder vendte forsanger Markus Acher ryggen til teltet. Det resulterede i en noget sløv stemning, hvor det kun var de få sange fra det mesterlige album ‘Neon Golden’, der for alvor satte gang i klapsalverne.

Det var en skam, fordi The Notwist er et virkelig godt band, hvilket de især beviste i koncertens første halvdel. Her fungerede balancen mellem elektronik, eksperiment og melodi rigtigt flot. Desværre gled den gode start ud i en indadvendt slutning, der langt fra indløste forventningerne.