Ebony Bones

Soveværelset er for 00’erne, hvad garagen var for 80’erne. Internettet har demokratiseret musikproduktionen, og enhver sengekantsmusikant er en potentiel superstjerne. Og midt i denne blogosfæriske suppedas har Ebony Bones destilleret tidsånden anno 2009 ned på albumformat.

Genren tager vi sådan lidt postmoderne på. Den er så spraglet som hendes eget kludedukke-look – Grace Jones med bonghår der har røget George Clintons klædeskab – med M.I.A. og Santigold som åbenlyse heltinder.

Halvdelen af Ebony Bones’ popbastarder ligger og roder rundt i kassen med alt godt fra den etniske halvkugle. Lidt reggaetón, lidt stammetrommer, lidt balkanklap, og på ‘We’re Ready When You Are’ lidt Bollywood og baile funk (må jeg foreslå: Bollyfunk). Alt sammen underbygget af varierede mængder dancepunk, og alt sammen meget vellykket.

Den anden halvdel er koncentreret om (såkaldt) vestlige stilarter, med bomben ‘In G.O.D We Trust’ som albummets måske stærkeste nummer, og med singlen ‘The Muzik’, der lyder som et møde mellem The Clash og Basement Jaxx, som idiotsikkert sommerhit. Titelnummerets instrumentale garagerock er aldeles uinteressant, men dets punkede gør-det-selv tilgang tjener som overskrift på hele den hjemmesnedkererede debut.

Der er et væld af ideer på albummet, og når det trods alt ikke belønnes mere gavmildt, så skyldes det den distancerende overfladiskhed, jeg synes præger både genremiks og de ellers velmente tekster om recessionen, indvandring og Big Brother-samfund. Men selvom jeg ikke altid helt føler hende, skal Ebony Bones nu nok blive kæmpestor alligevel.