Bare rolig. Der er (endnu) ikke beef i luften, men 2015 byder efter alt at dømme på nye album fra tre af hiphopspillets største stjerner: Kanye West, Drake og Kendrick Lamar. Vi opstiller forventningerne, så de er til at tage og føle på, og ser nærmere på musikalske forsmage, potentialet for fornyelse og mulige gæstelister. Inden vi selvfølgelig kårer, hvilket album vi glæder os allermest til.
1. Hvilken forsmag har vi fået?
Kanye
2015 blev skudt i gang med et stille brag, da Kanye slap singlen ‘Only One’ med assistance fra Paul McCartney. En rørende og blid ballade hvor tekstens udgangspunkt er Kanyes afdøde mor, Donda, der kigger stolt ned på sin søn og barnebarn. Nogle kunne måske mene, at Kanye pludselig var blevet oversentimental, men sangen virker mere som et tegn på, at kone, barn og familielivet har sat sine spor. Et helt album i stil med ’Only One’ ville uden tvivl være for meget af det gode, og det her er heller ikke klassisk førstesingle, men den næsten grædefærdige levering (halvt sorg, halvt glæde) kunne fungere fremragende som en afslutter på et mere konventionelt Kanye-album ligesom ’Pinocchio Story’-freestylen gjorde det på ’808’s and Heartbreak’.
Kendrick
Kendrick tog alle på sengen med den humørfyldte, Isley Brothers-samplende ‘i’, der havde bluesguitar og et selvelskende, men også selvransagende budskab om kærlighed til en selv. Et stort spring fra ’good Kid, m.A.A.d City’, der hovedsageligt foregik på gadeplan som én lang fortælling af Kendricks tanker om livet og opvæksten i Compton. Men det var i denne stil og fortælleform, at han lavede, hvad der af mange blev uddøbt til et øjeblikkeligt mesterværk. Er Kendrick nu gået fra gadepoet til selvhøjtidelig pastor? Budskabet udspringer ifølge Kendrick fra hans observation af manglede selvkærlighed i Comptons gader, så relationen til kvarteret eksisterer stadig, og man skal passe på med at råbe vagt i gevær. Sikkert er det dog, at Kendrick excellerer i den konkrete historiefortælling og sine mere nærgående observationer. Det føltes som om, at budskabet og rammen omkring ’i’ simpelthen var for stor en mundfuld lige nu.
Drake
Drizzy har ikke delt noget konkret fra albummet ‘Views from the 6’, men 2014 bød alligevel på en lang række tracks som ‘0-100/The Catch Up’ og ‘How Bout Now’, hvor han vekslede mellem overlegent blær og melankolsk tårerap. Som den eneste af indeværende trekløver har Drake afsløret albumtitel, men intet albumtrack, og det ’eneste’ man i øjeblikket kan klynge sig til er det faktum, at Drake er i storform. Virkelig. Både når det kommer til solonumre og det at skabe karrierer for nye talenter, som han gjorde med iLoveMakonnen. Og til slut: Hvis numre som de to ovennævnte ikke har haft den nødvendige kvalitet til at ramme ’Views from the 6’s trackliste er der altså noget seriøst solidt håndværk i vente.
Læs videre på de næste sider – om fornyelse, gæsterappere og vores samlede forventningsglæde.
2. Hvor meget fornyelse kan vi forvente?
Kanye
Hvis ‘Yeezus’ var en støjende græsslåmaskine, er ‘Only One’ blomstersaksen, der tager sig af de finere detaljer. Kanye er kendt for at gå linen ud uden sikkerhedsnet, og måske bliver det kommende album øjeblikket, hvor han sænker paraderne. Helt ned. De var allerede sænket på ’808’s and Heartbreak’, men den senere del af Kanyes karriere vidner også om, at han godt kan lide af arbejde i modpoler fra album til album. Fra ’My Beautiful Dark Twisted Fantasy’s maksimale produktion og overstrøm af gæster til ’Yeezus’ skrabede og frontende egotrip. ’Only One’ er indtil videre fornyelse nok i sig selv, men historien vidner også om, at ’Yeezus 2’ langt fra er, hvad Kanye har på tegnebrættet. Så sent som i går holdt Kanye foredrag til iHeartMedia Music Summit, hvor han eftersigende skulle have spillet endnu et nyt nummer – en akustisk guitarballade med et stort omkvæd og Rihanna som gæst. Mr. West tilbage i sit melodiske og mere inviterende hjørne lyder ikke dumt.
Kendrick
Ud fra hans maniske SNL-optræden og en ilter fremførsel af et unavngivet nummer i ’The Colbert Report’ tyder det på, at ‘i’ kunne blive en enlig svale – selv om det sidstnævnte track ifølge rapperen ikke optræder på den kommende plade, giver det alligevel et indtryk af hans grundmateriale. Kendrick har lovet aggression og følelser, hvilket de to klip da også vidner om, så der er ingen grund til at tro, at ’i’ er repræsentativ for hele albummet – på trods af en samlet fortælling bestod ’good Kid, m.A.A.d. City’ jo også af numre i forskellige tempi og stemningslag. I årene efter udgivelsen har Kendrick dog ikke være bleg for at blande sig i den større debat, og det nye album kommer højst sandsynligt til at være gennemsyret af et princip, en større tanke eller et koncept. Forhåbentligt har han bare ikke taget heal the world-fornemmelsen alt for meget på sine skuldre.
Drake
Drakes image som mangemillionær og rapstjerne med en kniv i både hjertet og ryggen ændrer sig formentligt (og forhåbentligt) aldrig, og sidste års strøm af tracks ændrede da heller ikke på den opfattelse. I takt med udviklingen på ’Nothing Was the Same’ er Drake dog med tiden blevet mere selvsikker. Eller, selvtilliden har han nok altid haft, men han er begyndt at have mindre ondt af sig selv. Og dertil være mindre bleg for bestige den hiphop-trone, mange har kronet ham til over de seneste års triumftog. Men bliver Drake for selvglad begynder det også at blive kedeligt. Kniven i hjertet har altid været det, der gjorde Drake det mere menneskelig i modsætning til en bred vifte af kollegerne. Bliver det intet andet end yachts og vilde OVO-fester må han med tiden konkursbegære det image, der stadig står som grundpillerne for hans succes. Vi vil ikke have en ny Drake, vi vil have en Drake, der præsterer sit ypperste og giver sit inderste.
3. Hvem er på gæstelisten?
Kanye
Kanye selv holder munden lukket, men Ty Dolla Sign har afsløret, at mere fra West/McCartney er på vej, ligesom rapperen selv og Rihanna er inde over. Q-Tip og Rick Rubin er indtil videre bekræftede som producere. Måtte vi selv bestemme, ville en blanding af ’My Beautiful Dark Twisted Fantasy’ og ’Yeezus’ være at foretrække. Der var et utal af skelsættende gæstevers på førstnævnte, men antallet af bidragsydere var dertil også så ekstremt, at en sang med et enkelt Kanye-vers ud af fem mulige kunne føles en smule mangelfuldt. Her var ’Yeezus’ minimalt indrettet, men det var også pointen: Kanye lige på og hårdt. Begge album fungerede dog fantastisk i deres egen ret, så måske vi ligesom Kanye selv bare er på jagt efter ’noget nyt’. Folk som DJ Mustard, James Blake, Young Thug og Mike Will Made It rygtes alle til at have været med i processen, og allerede der lyder det jo ekstremt spændende.
Kendrick
‘good Kid, m.A.A.d. City’ havde få stærke gæsteoptrædener fra blandt andre Drake og Jay Rock, men det virker som om, at Kendrick i øjeblikket er ude på sin helt egen mission. Og ridende på en bølge af succes behøver han i hvert fald ikke fancy gæster som blikfang. Han har eftersigende arbejdet endnu mere med Dr. Dre, hvilket manisterede sig i en Beats by Dre-reklame, men omfanget er endnu uvist, og både Kendrick og eventuelle samarbejdspartnere holder kortene tæt på kroppen. Vi regner dog med et minimum af gæster og håber på sin vis på det samme.
Drake
I modsætning til ‘Take Care’s sammenskudsgilde var forrige års ‘Nothing Was the Same’ næsten gæstetørlagt som et AA-møde. Der var stadig besøg, men Drake virkede til at stole på sig selv som bærende kræft – og med rette. Det ville dog være retfærdigt (og fedt), hvis Drake gav plads til nogle af de nye kunstnere, han i 2014 har været med til at skabe karrierer for. Vi ville blive direkte skuffede, hvis der ikke er et iLoveMakonnen-vers, og hvis PartyNextDoor og for eksempel Dej Loaf fandt vej til feature-listen ville det i den grad vise overskud fra Drake. Han behøver ikke længere store gæsterappere for at ’sælge’ singler. Han er selv blevet den, der hives ind for at gøre netop det, så hvorfor ikke bruge magten til at give nogle talenter en fortjent skub. Dej Loafs ’Try Me’ gik viralt takket være et Instagram-post fra Drake, og hendes engleblide dødstrusler ville passe perfekt på et hårdt track a la ’Worst Behaviour’. På producersiden kan man roligt regne med, at Noah ’40’ Shebib igen sidder bag roret med enkelte input fra tidens varmeste beatsmede.
Hvilket album glæder vi os mest til? Få svaret på sidste side.
4. Samlet forventningsglæde
Kendrick
Indrømmet: ‘i’ var ikke den førstesingle, vi havde drømt om. Kendrick er bedre med en konkret historiefortælling end de himmelravende tanker, og dertil virkede singlens musikalske rammer også en smule forcerede. Selvfølgelig er vores forventninger stadig tårnhøje, men i dette tilfælde også blandet med en stor del spænding. Bliver han for prædikende? Er fødderne hævet over jorden i stedet for plantet i Comptons betonmuld? Kendricks evner indenfor både rim, levering og tekster kan ingen sætte en finger på, og det er mere albummets ramme og koncept, vi er småurolige over. Her er nemlig, i modsætning til hans evne som rapper, en reel mulighed for at skyde sig selv i foden. Hvis Kendrick kan finde et gyldent leje mellem ’i’ og ’Control’-verset burde alt dog være godt.
Drake
Drakes bundniveau har været absurd højt hele 2014 igennem, men hvad bliver det ekstra krydderi denne gang? For det meste af 2014 har man fået Drake, som han altid har været – bare bedre. Men er der i så fald brug for noget ekstra? Hvis du får serveret din yndligsret for 20. gang spørger du så også, om ikke kokken kan gøre noget nyt? Drake er i sit livs form, så at bede om andet end et almindeligt Drake-album ville næsten være helligbrøde. Overraskelsesmomentet må i så fald undværes, men for Drake ser det ud til, at tiden lige nu skal bruges på at perfektionere og få så meget som muligt ud af den formel, der har gjort ham til hiphop-verdenens måske største stjerne lige nu. Det er sjældent, at man som fan/musikelsker/kritiker ønsker ’mere af det samme’ fra en musiker, men med Drakes nuværende blietzkrieg gør vi en undtagelse.
Kanye
Ingen kunne have forudset den skelsættende, rå retning på ‘Yeezus’, og ’Only One’s sarte silketæppe af en balladeform var ligeledes en gedigen spand vand i hovedet. Oveni de altid urimeligt høje forventninger, vi har til Kanye, ligger der også altid en forventning om, at han igen tager os med bukserne nede. Vi vil overraskes. Vi vil have noget, vi ikke har hørt før. Vi vil væltes bagover. Pointen i dette tilfælde er, at han plejer at levere. På samtlige parametre. Kanye er i den absolutte topliga, hvis man taler om kvalitet og konsistens over de seneste ti år, og det er mere reglen end undtagelsen, at skelsættende og nyskabende værker er resultatet af hans arbejde.
Der er ingen tvivl: Med usikkerheden omkring Kendricks koncept og Drakes manglende fornyelse kan ‘vinderen’ af denne gennemgang kun være Kanye West.
Læs også: Et nyt musikår: De 14 mest imødesete udenlandske album i 2015
Læs også: 10 sange der viste Drakes dominans i 2014