Opdatering: Earl har nu også delt musikvideoen til ‘Grief’, se den nederst.
Earl Sweatshirt har tilsyneladende tænkt sig at spille efter 2015’s allerede dominerende hiphop-trend hos de tunge drenge: Surprise-udgivelsen. Udover Drakes surprise-mixtape, Kanyes planer om at udgive ‘So Help Me God’ uden advarsel og, selvfølgelig, Kendricks tidlige release af ‘To Pimp a Butterfly’ i går, har Odd Future-rapperen netop annonceret, at hans nye album ‘I Don’t Like Shit, I Don’t Go Outside’ udkommer allerede næste uge, den 23. marts.
Albummet, der følger op på ‘Doris’ fra 2013, dukkede natten til i dag op på iTunes, og skal man tro den NorthSide-aktuelle Earls Twitter-feed, gik offentliggørelsen af udgivelsen ikke helt efter planen. I ophedede og utilfredse vendinger får rapperen det i hvert fald til at lyde som om, at Sony står bag fejlen, ligesom den tidlige udgivelse af ‘To Pimp a Butterfly’ åbenbart også var en pladeselskabs-bommert. Ups!
Som det fremgår af tracklisten får Earl blandt andet hjælp af den Soundvenue Session-aktuelle Vince Staples, og nedenfor kan du høre første nummer ‘Grief’, der i tråd med den smådeprimerende albumtitel viser Earl fra en alt andet end opløftende side.
Læs også: Guide: De 25 vigtigste hiphop-hovedværker
‘I Don’t Like Shit, I Don’t Go Outside’-trackliste
1. ‘Huey’
2. ‘Mantra’
3. ‘Faucet’
4. ‘Grief’
5. ‘Off Top’
6. ‘Grown Ups’ [feat. Dash]
7. ‘AM // Radio’ [feat. Wiki]
8. ‘Inside’
9. ‘Dna’ [feat. Na’kel]
10. ‘Wool’ [feat. Vince Staples]