NorthSide har forstærket deres hiphop-program med offentliggørelsen af Earl Sweatshirt. Festivalen har også sat Ben Howard, Calexico og Wolf Alice på plakaten.
Odd Future-rapperen har været produktiv på det seneste og både udsendt den skøre ‘silenceDArapgame’ og den mere seriøse, eftertænksomme ‘Quest/Power’. Earl kommer til NorthSide med debuten ‘Earl’ og den fremragende opfølger ‘Doris’, mens det forlyder, at han også har færdiggjort sit tredje album, som der dog endnu mangler yderligere information omkring.
I 2012 udgav Ben Howard sit debutalbum, ‘Every Kingdom’, der blev nomineret til en Storbrittaniens Mercury Prize, som den britiske singer/songwriter sidste år fulgte op med ‘I Forget Where We Were’. Calexico har spillet sammen i tyve år, og med otte album på samvittigheden kommer ørkenrockerne til NorthSide med masser af rutine. Sammen med Wolf Alice, der senest varmede op for Alt-J i Tap1, fuldender de dagens NorthSide-pakke.
Læs også: Her er 20 koncerter du skal opleve i marts
Læs også: NorthSide afslører spilledage for nuværende kunstnere