Varm op til Vince Staples’ Soundvenue Session: Hør den nye ‘Get Paid’

På lørdag giver Vince Staples en Soundvenue Session i Lille Vega, og som opvarmning til koncerten har dommedagsvisionen ‘Señorita’ været glimrende, men nu har den unge rapper smidt nyt brænde på bålet med det nye track ‘Get Paid’.

Staples har inviteret Long Beach-rapperen Desi Mo med i studiet, og hendes halvnasale vokal står fint i kontrast til hans altid aggressive tone. Det er stadig historierne fra hans barndom, der danner rammen om Staples’ univers, når han fortæller om, hvad the OG’s fortalte ham på gaden: »Money over bitches, keep your head on your shoulders / pussy leave a lot of niggas dead if you noticed«.

Den 29. juni kommer Vince Staples igen til at stjæle overskrifterne, når han udsender sit imødesete debutalbum ‘Summertime 06’, der følger op på sidste års fremragende ep ‘Hell Can Wait’.

Læs også: Video: Se Vince Staples’ onde dommedagsvision i gennemført ‘Señorita’-billedside

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af