St. Vincent – en cabaretsanger fra fremtiden

Når Marsmissionen søsættes i 2025, bliver det helt afgjort uden St. Vincent, men den amerikanske sanger og guitarist kunne meget vel spille på en fremtidig musikfestival på vores røde søsterplanet.

Torsdag aften var der i hvert fald ingen tvivl om, at Anne Erin Clark er fra en anden verden. Med sin kantede robot-rock og teatralsk taktfaste optræden udfordrede newyorkeren gængse spilleregler og skejede ud på sin egen spidsfindige facon. Iklædt et superstramt catsuit leverede hun en exceptionel excentrisk optræden, der med indøvet stramhed og overlegen arrogance til tider mindede mere om en kunstperformance end en koncert.

Men det indøvede og stramme særpræg virkede også som en hæmsko for mere impulsive indslag, der ofte kan løfte publikums arme fra korslagte til vajende. St. Vincent nægtede dog at please, og det var ærgerligt, at hun ikke udnyttede sin tæft for at optræde og inviterede publikum ind i sit armfang i stedet for at skyde dem fra sig i en lidt for lukket omgang fremtidsrock.

Heldigvis er hun en gudsbenådet guitarist, der endte med at overvinde publikum med sine maskulint mavetunge guitarsoli, og til sidst åbnede St. Vincent helt op og kronede sig med en ballonhat, imens hun highfivede de forreste rækker i en forsikring om, at hun trods alt kun er et menneske.

Se hele vores omfattende dækning af Roskilde Festival HER.