1. DIIV ’Is the Is Are’ (ude nu)
For hardcore fans kunne titeltracket på det nye album fra slackerrockerne i DIIV fremstå som en forvirrende sag. Selv om bassen stadig pumper og trommerne dundrer postrocket, er guitaren som noget nyt trukket tilbage i lydbilledet, hvilket har givet plads til Zachary Cole Smiths vokalmelodier. Der eksperimenteres ovenikøbet med guitar spillet baglæns.
Det er velkomne nye toner, og det kommende album lover et anderledes og måske endda mere fokuseret album fra DIIV, der dog ikke lader til at være gået på kompromis med lo-fi-æstetikken – albummets øvrige materiale har nemlig stadig fundet plads til de solbeskinnede guitarhooks, den karakteristiske tilbagelænethed samt et drys af kraut til det rytmiske bagtæppe, som bandet også legede med på ‘Oshin’ fra 2013.
Læs om flere spændende udgivelser på de følgende sider.
2. Porches ’Pool’ (ude nu)
Siden den vidtspændende debut, ‘Slow Dance in the Cosmos’, har Porches rumsteret mildt i undergrunden, og bagmand Aaron Maines har ligeledes en fod i to lejre på album nummer to. Det ene øjeblik er musikken nemlig flyvsk og drømmende, det næste øjeblik lettilgængelig og intenst poppet.
Den basdrevne ‘Car’ åbenbarer sig for eksempel som regulær dreampop komplet med stakkevis af reverb-sovsede guitarpassager, hvor ‘Be Apart’ derimod bevæger sig over i radiovenligt popland – Maines mestrer både det svært tilgængelige såvel som den ørevenlige melodi.
3. Kanye West ’Waves’ (11. februar)
Hele 2016 har Kanye-cirkusset kørt i højeste gear. Twitter-fejde, modeuge, skiftende albumtitler, men vigtigst af alt: En masse ny musik.
Albummet, der i givne øjeblik kendes som ’Waves’, lader til at være et work in progress, og nye gæster render hele tiden ind og ud af Kanyes studie. Pladen er dog annonceret til at få premiere til en lyttesession i Madison Square Garden, så selve datoen skulle altså være god nok.
Som dette billede indikerer, er tracklisten (måske) ikke 100 procent på plads, men det lader til, at det rimtunge samarbejde med Kendrick Lamar på ’No More Parties in La’, Sia/Vic Mensa-samarbejdet ’Wolves’ og den emotionelle ’Real Friends’ er med.
I sandhed en af årets største musikbegivenheder, og vi forventer (selvfølgelig) endnu et mesterværk.
4. EXEC ’The Limber Real’ (12. februar)
Troels Abrahamsen slog sit navn fast som frontmand i Veto, og altmuligmanden har siden da foldet sig ud i en lang række, ofte elektronisk orienterede, soloprojekter som for eksempel I Know That You Know, Mockin’ Bird og SuperTroels.
Under sit EXEC-alias betræder Abrahamsen dog hidtil ukendt terræn. Her placeret alene bag et piano, mens den knugende vokal skaber intense stemninger i et musikalsk landskab, der hovedsageligt læner sig op ad modern classical. Mørkt, intenst og helt ind til benet med de klassiske kompositioner som bagtæppe, hvilket man indtil videre har kunnet høre på numrene ’The Explanatory Gap’ og ’Going Under’ samt til enkelte live-shows.
5. Chinah ’Once the Lights Are On’ (12. februar)
Skulle det være gået din næse forbi, er hypen omkring danske Chinah for nylig eksploderet ud i hidtil uforudsete proportioner. Med ‘Away From Me’, ‘We Go Back’ og ‘Minds’ er rygtet løbet trioen i forvejen, og det er fuldt fortjent. Chinah har nemlig formået at flyde ovenvande på deres bølger af ramlende synth-grooves og skarpt rytmiske guitarfigurer – en præstation, der ikke mindst kan tilskrives Fine Glindvads forførende stemmekvaliteter. Lyden er poppet – men den klare varedeklaration udebliver. Heldigvis. Det er hverken rendyrket r’n’b eller electropop, men et sted mellem polerne.
‘Once the Lights Are On’ er trioens debut-ep, som bliver spillet live til release-fest den 11. februar.
6. Choir of Young Believers ‘Grasque’ (19. februar)
Forsanger og musikalsk mastermind Jannis Noya Makrigiannis må for nylig have fundet guld i en overdådig åre af kunstnerisk kreativitet. Til trods for ‘Rhine Gold’s eksperimenterende univers var singlen ‘Face Melting’ nemlig stærkt overraskende i sin uforudsigelig, og siden er det blevet til et hav af genrelegende albumforsmage – endda en dansksproget en af slagsen i form af den, ironisk nok, svært forståelige ‘Jeg ser dig’.
På mange måder varsler ‘Grasque’ om at blive Choir of Young Believers’ mest kompromisløse udspil til dato, men samtidig har singlerne afsøgt nyt territorium, hvor en naiv og næsten småpoppet umiddelbarhed regerer. Det bliver spændende at høre i sin helhed.
7. Nikolaj Nørlund ‘Villa’ (19. februar)
Som mentor og producer for blandt andre Ulige Numre, Christian Hjelm og Mellemblond er Nikolaj Nørlund klart go-to-guy, hvis man søger en lyd i retning af kvalitetsbevidst danskermelankoli. Nu er han klar med efterfølgeren til ‘Det naturlige’ fra 2014, og det nye album ‘Villa’ lover uden tvivl et storladent udspil. Nørlund har nemlig inviteret Copenhagen Phil med på pladen, og derfor er musikken skrevet specifikt med de 25 musikere for øje.
Alt fra strygere, træ – og messingblæsere vil således agere lærred og pensel for Nørlunds originale sangskrivning, og singlen ‘Engel’ viser lige præcis, hvordan klassisk skønhed og dansksproget originalitet smukt kan gå hånd i hånd.
8. Animal Collective ‘Painting With’ (19. februar)
Musikvideoen til ‘FloriDada’ er nok det tætteste, man kommer på et bevidsthedsudvidende trip uden at have indtaget nogle former for substanser. Animal Collective er tilbage med album nummer ti, og ovenstående single er altså svært vanedannende – dens epileptiske natur til trods.
Sidst vi hørte nyt fra Baltimore-gruppen var helt tilbage med ‘Centipede Hz’ fra 2012, og derfor er det en kærkommen genforening med den alternative musiks evigt excentriske hofnar.
Andensinglen, ‘Painting With’, blev lanceret i fællesskab med en app, hvor to personer kan forbinde deres smartphones og efterfølgende få lov til at male sammen til tonerne af den nye single – naturligvis. Kreativitet er stadig et mantra hos Animal Collective, og det er svært at forestille sig mindre på det nye album.
9. Khalazer ‘Album’ (19. februar)
Khal Allan har gennem tiden vist sig som en af landets mest opfindsomme rimsmede – både i eget navn, som medlem af Organiseret Riminalitet og i duoen Ponyblod sammen med Tue Track.
Hertil må man bestemt ikke glemme Khalazer: Samarbejdet med Dr. Lazerlyde (Analogik m.m.), der fem år efter det kultagtige debut-mixtape nu vender tilbage med et album med den mundrette titel, ’Album’.
Duoen har sluppet en lille albumteaser, hvor Allans unikke og detaljemættede omgang med det danske sprog igen er parret med Dr. Lazerlydes originale beats med en stærk computerspils-fetish.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
10. Wild Nothing ‘Life of Pause’ (19. februar)
Tilbage i november slap Wild Nothing hele to singler i samme ombæring. Dobbeltudgivelsen var sært passende, for ‘TV Queen’ og ‘To Know You’ falder naturligt i forlængelse af hinanden, og man fornemmer tydeligt en form for rød tråd imellem de to singleforløbere.
Rødtoppen Jack Tatum har lige siden debuten ‘Gemini’ perfekt mestret at få mundvandet til at løbe på enhver fan af 80’er-nostalgisk dreampop, og ‘Nocturne’ fra 2012 var den ultimative kulmination på disse evner.
Hvor førnævnte plade var elegant og delikat, spår de nye singler umiddelbart en dybere tyngde. Dette skyldes ikke mindst en mere fremtrædende rolle til både bas og synth-temaer, imens det himmelske omkvæd heldigvis er beholdt intakt.