Wild Nothing

Jeg tror nok, det er en drøm. Jeg er omringet af en tæt, varm tåge. Og så er hun der – med en lang, hvid sommerkjole og et forførende smil. Jeg hører mig selv sige: »Where are you going? Can I come with you? I just don’t feel right when you’re not here«. Men hun når ikke at svare. Jeg vågner.

I virkeligheden sidder jeg og hører sangen ‘Bored Games’ fra Jack Tatums dragende debutalbum. Et på én gang drømmende og dybt melankolsk synthpop-album der dyrker mange af de samme stemninger og følelser, som har gjort The Radio Dept. til et fantastisk bekendtskab. Tatums soveværelsessysler er blot endnu mere forfinede – på deres egen lo-fi-fuzz-manér, naturligvis – så de svæver højere og længere. Det er dog også albummets eneste svaghed. For over 12 numre bliver svæveturen gennem tågen lidt ensformig. Udsigten er ens, så at sige.

Individuelt set flyder albummet dog over med små lo-fi-perler, der som ‘Confirmation’ ofte består af helt simple virkemidler: En gyngende baslinje, rislende guitar, lidt trommer og selvfølgelig drømmende synths. Hen over det charmerende lydtæppe synger Tatum så sine melankolske betragtninger, der ofte er af den slags, enhver Barometer-lytter drømmer om at kunne skrive. Og så kan Tatum faktisk også godt larme lidt, som på den fine ‘Chinatown’.

Så hvis sommeren har tænkt sig at fortsætte som nu, så er der ingen tvivl om, at jeg bare skal indhylle mig i Tatums varme tåge og drømme mig væk.