Wild Nothing

Jack Tatum er den romantiske poprevisionist bag navnet Wild Nothing, der med sit andet album lader en række drømmende melodiske numre svæve efter hinanden i følsom kontinuitet båret af shoegazede powerpoprytmer og guitarriff.

De delikat slebne dreampop-perler trækkes på snor i et blidt månelys – nocturne er typisk betegnelsen for et musikstykke komponeret over nattens stemninger – og for Tatum er natten en lunt melankolsk affære med varierede forelsker i skyggerne. »Do you ever see me at night?«, spørges der blidt på ‘Shadow’ med den luftige vokal over et letfordøjeligt, optimistisk beat.

Tatum er en begavet, dvask sangskriver, men uimodståelig i månegudindens nåde. »She is so lovely / she makes me feel high«, lyder det på ‘Only Heather’, og som ved et trylleslag er vi alle sammen forelskede i Heather. Igen og igen bliver man forhekset af sikre vokale popmelodier, mens guitartonerne regner glitrende ned.

Læs også: Hør Wild Nothings nye album

På ‘Paradise’, der afslører sig som et af de stærkeste numre, høres arven fra mørk, poetisk new wave med den dystert-monotone vokal, som efter et oceanisk ambient mellemstykke ender med ordene »crush me with a lie / but tell me once or twice that love is paradise«.

Albummet kan på den gode måde løbe sig selv rundt flere gange, uden man lægger mærke til det: Der er vækst i detaljerne. Måske den æteriske romantik på det enkelte nummers plan kunne vinde på at være lidt grimmere og vildere en gang imellem, men her er også en hyldest til den ideelle pop, og samlet er pladen forførende som en midsommernat.