Højdepunkt #1: Øget elektronisk fokus skruede op for festen
»Tidligere har vi måske haft lidt for mange hvide fyre med akustisk guitar«, sagde NorthSides talsmand og medbooker, John Fogde, da vi tilbage i februar interviewede ham efter festivalen havde udlagt årets fulde program.
Og ja, det kan der ret beset være noget om, så det var fedt at se NorthSide skrue op for knapperne med et skarpt elektronisk fokus, som fyldte en del mere end tidligere set.
Jamie xx, The Chemical Brothers, Caribou og Flume stod alle for strålende koncerter, der i den grad kunne fylde de store scener ud og levere afveksling til guitaren, som har været (og stadig er) NorthSides yndlingsinstrument. Det er selvfølgelig som det skal være, men sprækker og ridser i programmet er kærkomment, og med Digitalism, AV AV AV og Den Sorte Skole var NorthSides elektroniske program mere end godkendt.
Højdepunkt #2: Iggy kendte ingen pensionsalder – flere ikoner!
Selv om det nutidige skær over NorthSides elektroniske bookinger (udelukket The Chemical Brothers) var kærkomment, var det sideløbende en fryd at opleve en vaskeægte rocklegende. Som i tilgift viste sig at være i sprællevende topform.
69-årige Iggy Pop gav flere af sine yngre kolleger fysisk kamp til stregen med en mere end veloplagt koncert, som satte en stor streg under, hvorfor han bliver kaldt The Godfather of Punk. Man var ganske enkelt nødt til at tage hatten af for en kunstner med en så vedvarende og umættelig appetit på rock’n’roll-livet, og for hvem ‘pensionsalder’ tilsyneladende er et ikkeeksisterende begreb.
Bookingen af Iggy Pop sætter samtidig gang i ønsker og håb om, at lignende ikoner med et stort bagkatalog og et godt live-ry vil være at finde på NorthSide-plakaten i fremtiden. Det er selvfølgelig dyrt, men måske man kan finde andre som Iggy, der også bare vil »fucking play«.
Højdepunkt #3: Sceneshows ud over det sædvanlige tog kegler
Det er ingen hemmelighed, at festivalgigs tit bliver set som nogle lidt mere nedskrællede sager, hvor bands kan slippe af sted med rene hit’n’run-produktioner. I den ånd var det skønt at se, at flere af NorthSides navne gjorde bare lidt udover det sædvanlige, og i nogle tilfælde, ganske meget mere.
The Chemical Brothers’ sceneshow var en teknologisk tour de force med hjernesmeltende seje visuals, stramt koreograferet lysteknik og seks meter høje robotter som scenerekvisitter, men de fleste har dog især måttet samle kæben op over Puscifers vaskeægte luchador-show, komplet med brydering, masker og cockfight med udstoppede hanekyllinger. Det er altid forfriskende at se bands go the extra mile – og i festivalregi, simpelthen imponerende.
Højdepunkt #4: Jamie xx leverede den perfekte fest
Nogen vil brokke sig over, at Jamie xx’s NorthSide-optræden var et dj-set frem for en live-optræden, men det er altså kun dem, der ikke har lavet deres research.
Jamies nuværende tour (som har ramt både Roskilde Festival og Store Vega) er altså ikke med fuldt band, men består i stedet af en ekstremt veloplagt brite, der både kan og vil underholde, undervise, please og feste.
Lørdagens nattefest havde det hele: Stærke numre fra sidste års ‘In Colour’, afsluttende fællesang med ‘Loud Places’, tung techno, respektfulde nik til UK Funky-scenen, en ti minutter lang runddans med Donna Summers ‘I Feel Love’ og crowdpleasere som Jamies eget remix af Florence and the Machines ‘You Got the Love’.
Det kan godt være, at han startede med Joy Divisions ’Atmosphere’, men derfra gik det kun én vej. Jamie xx kom, så og sejrede.
Højdepunkt #5: Ingen kø = glade gæster
Man kender det kun alt for godt: Yndlingsbandet går på scenen om ti minutter, og der skal lige nås at tanke op, men rigtigt mange andre er kommet på samme idé.
Lange køer er en irriterende, men ofte uundgåelig faktor i festivallandskabet. Folk hader at stå i kø, og en festival flyder ganske enkelt bedre uden.
Dette var NorthSides første år som ‘no-cash festival’, hvilket hjalp på logistikken. Der var naturligvis kø ved de helt populære madboder i de mest pressede tider, men ellers kørte det hele smooth i både barer og madboder.
Det kunne også have noget at gøre med, at NorthSide i år ikke var udsolgt, men pladsen var altså tæt på fyldt og køerne forbilledligt ikkeeksisterende.
Højdepunkt #6: Becks velsmurte festmaskine rundede NorthSide af med stil
Der er ingen tvivl om Becks headlinerstatus, men efter en halvdød lørdag trængte festivalgængerne til et endnu større boost for at løfte feststemningen. Og heldigvis var den californiske auteurs velsmurte maskine leveringsdygtig i netop dét, rendyrket og i metermål.
Dem der fangede ham året før på Smukfest, men missede NorthSide, gik ikke glip af meget nyt, men en velgjort reprise har også ret – og ja, så er der selvfølgelig alle dem, som ikke var i Skanderborg sidste år og nød showet for første gang.
Det var i tilgift betryggende at se hans nye bassist Wayne Moore forvalte arven efter Becks kompagnon Justin Meldal-Johnsen, som forlod bandet for blot få uger siden, med stort overskud og funk-hurtige fingre. En formidabel finale.
Højdepunkt #7: Danske artister fyldte P6 Beat-scenen op
Det var skam ikke kun de store hovednavne og udenlandske stjerner, som trak store publikummer til. Både Phlake, Ukendt Kunstner, AV AV AV og Velvet Volume pakkede P6-Beat-scenen i stor stil.
Sidstnævntes koncert var en foreløbig triumf for den unge trio, som rockede ud for en tætpakket forsamling søndag eftermiddag, Ukendt Kunstner holdt hiphop-fest simultant med Beck, og selv om AV AV AV var programsat samtidig med Jamie xx lørdag nat, var fremmødet ganske hæderligt – overlapningen taget i betragtning.
Det vidner om, at de danske artister altså har større tiltrækningskraft end de små, udenlandske navne, og man kunne med rette eksperimentere med at smække nogle af dem op på de store scener. Ukendt Kunstner og AV AV AV ville rent musikalsk have givet mere end god mening – førstnævnte er trods alt et af landets allerstørste hiphop-navne lige nu.
Nedtur #1: Det internationale hiphop-program var pinligt
Man kommer langt med gode intentioner, og NorthSide har tidligere ytret, at de i år har prøvet at få fingre i både Fetty Wap og Kendrick Lamar. Det lykkedes dog ikke, og ovenpå tidligere bookinger af ASAP Rocky, Jurassic 5 og Wu-Tang Clan var det decideret ærgerligt at se det internationale hiphop-program blive reduceret til Yelawolf, hvis raprock de færreste nok vil se tilbage på som en stærk booking.
Bevares, der kan ikke være råd og plads til det hele, og festivalen havde i år jo opgraderet på den elektroniske front, ligesom der naturligvis var dansk rap til stede i form af Malk de Koijn, Marvelous Mosell og Ukendt Kunstner.
Men de internationale hiphop-navne de seneste par år har givet NorthSide en form for kant, der pegede et sted hen mod en bredere alsidighed i programmet – det var ærgerligt med et skridt tilbage på den front.
Nedtur #2: Timing, timing, timing…
Det kan virke utaknemligt at brokke sig over en festivalens spilleplan – der er så mange ukendte logistiske foranstaltninger, som naturligvis spiller ind fra øst og vest, når tiderne fastlægges.
Men hvis man nu skulle…
Så kunne NorthSide altså godt have gjort noget mere ud af at time deres fest. Der ligger selvklart et ønske fra festivalen om at præsentere elektroniske koncerter på lige fod med alle andre, men det var med en lidt ærgerlig bismag i dansemusklerne, at man overværede Flume og Caribou søndag henholdsvis 17.20 og 19.40.
To særdeles festlige koncerter, som begge kunne have fungeret fantastisk lørdag aften, hvor henholdvis Sigur Rós og Beach House stod for ‘opvarmningen’ til Jamie xx.
Der er mange men’er her, for en festival skal jo heller ikke kun være fest, og selvfølgelig skal der være plads til de mere følte shows om aftenen – Sigur Rós i bragende solskin duer jo for eksempel heller ikke.
Hertil var det lidt ærgerligt, at AV AV AV og Den Sorte Skole spillede præcis samtidig som henholdsvis Jamie xx og The Chemical Brothers – man skulle tro, at festivalmålgruppen her var meget ens.
Konklusion: NorthSide kan godt blive bedre til at planlægge deres spændingskurve.
Læs også: Fem grunde til, at Jamie xx leverede NorthSides mest sublime nattefest