Tinderbox: The 1975 og publikum fandt hinanden til sidst

»I have a mullet. No one has that anymore«, proklamerede forsanger Matthew Healy, og selv om det var en sandhed med modifikationer (han har langt mikrofonhår), var der alligevel noget om snakken. For The 1975’s musikalske fundament er forankret i et udtryk, der smager af fortiden – 80’erne specifikt.

Der var rigeligt med slagbas fra Ross MacDonald, ligesom Adam Hanns funky rytmeguitar drev ‘Girls’ og ‘She’s American’ sikkert frem. Sidstnævnte nød yderligere godt af fingerknips og saxofon – elementer, som gav yderligere konnotationer til en svunden tid og bevirkede, at briterne fremstod som et velfungerende rendezvous mellem Talking Heads, Prefab Sprout og U2 i deres unge dage.

Et mere nutidigt udtryk med backtrack-produktioner og samplet vokal dyrkede bandet i ‘Loving Someone’, ligesom det klædte afvekslingen, når de blev inderlige i ‘Somebody Else’ og farvede blå toner i den soulede ‘If I Believe You’.

Det var dog ikke en kombination, festivalgængerne på Tinderbox var helt modtagelige overfor tidligt fredag aften. Uagtet briternes succes var det en moderat entusiastiske forsamling, der var stimlet sammen foran Green Stage, og selv om Healy forsøgte sig med lidt interaktion mellem numrene, fremstod publikum påfaldende indifferente. I momenter fremstod frontmanden da også som én, der ikke vidste, hvordan han skulle gribe situationen an. Han lavede et par afvæbnende ansigtsgrimasser og forsvandt også et par gange ud i kulissen, mens instrumenterne tog over.

Mod slutningen fik gruppens store hits ‘Chocolate’ og ‘The Sound’ sat fut i forsamlingen, ikke mindst takket været Hanns festlige guitarsolo i sidstnævnte. Band og publikum fandt endelig hinanden i fælles kemi.

Det var dog en postgang for sent til, at The 1975’s besøg i Tusindårsskoven blev et sejrridt. Selv om kvartetten gav det pæne udtryk klædelig kant til sidst med en pågående version af ‘Sex’, var det alligevel en koncert, der var lidt for behersket i såvel fremførsel og respons foran scenen.

Læs anmeldelse: Tinderbox: Veloplagte Band of Horses havde fokus på fordums triumfer