De har netop annonceret nyt album, og nu er Majid Jordan også på banen med en dansk koncert. Den canadiske r’n’b-duo spiller i DR Koncerthusets Studie 1 den 28. marts.
Majid Jordan brød igennem som gæster på Drakes gigahit ‘Hold On, We’re Going Home’ i 2013, og duoen udgav sidste år deres selvbetitlede album på Drakes OVO-pladeselskab. Efterfølgeren ‘The Space Between’ udkommer den 27. oktober, og for nyligt udgav makkerparret singlen ‘My Imagination’ med label-vennerne fra dvsn.
Majid Jordan spillede i 2016 en udsolgt koncert i Pumpehuset, og hertil er de faktisk ikke den eneste OVO-signing, der netop har annonceret dansk koncert: PartyNextDoor kommer til selvsamme spillested i februar.
Billetsalget starter 19. oktober kl. 09.00.
Majid Jordan (CA)
28. marts
DR Koncerthuset, Studie 1
Billetpris: 290 kr.