Ligesom i 2016 og i 2017 har vores musikredaktion gravet sig gennem utallige Youtube-videoer, Soundcloud-streams og små koncerter for at finde frem til ti af de mest spændende unge rappere lige nu.
I 2016 pegede vi blandt andet på Jamaika og Artigeardit, mens sidste års kuld inkluderede kommende stjerner som Noah Carter og Node. Så hvem ved – måske er et af de næste års store hiphopnavne blandt de ti kunstnere i denne artikel?
Årets liste består af rappere, der udfordrer den danske hiphoplyd. Om det er fordi de rapper på engelsk eller fornyer de eksisterende genrer: Det her er ti rappere, der ikke lyder som noget andet.
1. Lillebittebock
Ved første lyt kunne ‘Telefon’ lyde som en typisk, melodisk autotune-trapsang om en pige, der skal ringe tilbage. Men faktisk handler den om Lillebittebocks fraværende far: »Forlod tre sønner helt alene, hva’ det for noget at gøre?«
Dén sang rammer meget godt, hvad der gør den unge rapper så speciel. Han er melodisk, har glimt i øjet og passer fint ind i den nye, rowdy bølge af rappere, der er på vej frem med en lignende lyd lige nu. Men hos Lillebittebock stikker tingene tit lige lidt dybere, end man lige skulle tro – samtidig med at han bare er ekstremt melodisk i sin rapstil og virkelig har et øre for det gode omkvæd.
2. Omar
Omars vokal minder lidt om Jamaika, der ligesom Omar har somalisk afstamning. Det er en skrøbelig og skælvende sangstil, der er lige så nuanceret, som mange hiphopstemmer er monotone. Men hvor Jamaika bruger sin vokal til at synge klagesange fra de mørkeste hjørner af kvarteret, lader Omar en del mere solskin stråle ind i sin musik.
Samtidig er han både melodisk, og har en unik måde at fortælle historier på. På ’Samme sprog’ synger han om de »ting jeg har set fra altanen / og de ting jeg har oplevet på banen«, og der er noget virkelig poetisk og smukt over den måde, han beskriver kvarterets mikrokosmos.
3. K-phax
Da vi opdagede K-phax for ikke så mange måneder siden, sagde vi, at han var Danmarks første mumble-rapper. Men siden har vi fundet ud af, at han er en del mere end det.
For jo, hans Lil Yachty-inspirerede stil og lyd på førsteindtrykket ’Oh my God’ lignede de amerikanske forbilleder. Men siden har vi også fået sange som ’Rebellions’, et poppunk-inspireret stykke samtids-poprap, der viser, at den unge rapper står midt i den helt unge hiphoptidsånds centrum og kanaliserer den unge, rebelske hiphoplyd til Danmark. Mere ungdomsånd end mumble-rap.
4. Kimbo
B.O.C.-crewet bliver ved med at spytte nye stjerneskud ud. Sidste år brød en vis Noah Carter pludselig igennem, og den sidste tid er Kimbo begyndt at røre på sig igen. Men den gamle grime-Kimbo vi kendte i 2012 er forsvundet til fordel for en ny poetisk, afdæmpet rapper, der bevæger sig i et lidt Ukendt Kunstner-agtigt univers.
Især den drømmende, næsten cloud rap-agtige ‘Ik’ spørg’ er et godt eksempel på, hvad der kendetegner Kimbo 2.0: Ikke så meget ungdommelig angrebslyst, men en del mere elegant stemningsrap. Hvis det lyder sådan her, når en rapper begynder at blive voksen, behøver hiphoppen ikke at være bange for at ældes.
5. Dayzon
Dayzon laver afrikansk-inspireret hiphop, men rapperen har skabt en helt egen version af den lyd på sin seneste single ’Hva ska vi lave’. Den er skabt med den hollandske producer Diquenza, der virker inspireret af den sydafrikanske house, der er et globalt undergrundsfænomen for tiden.
Det gynger, syder og bobler, mens Dayzons mørke stemme buldrer afsted. Her er ingen spansk guitar, men masser af nye rytmer. Dayzon viste allerede sidste år, at han kan lave pænt hårdtslående gaderap på ‘Stik mig et kald’, men på ‘Hva ska vi lave’ demonstrerer han, at dén energi måske kan bruges endnu bedre, hvis han laver originale afrorap-bangers i stedet.
6. Bobby Shams
Ja, Bobby Shams laver politisk hiphop, men ikke den slags, du nok tror. For det her er ikke den prædikende slags musik, der tit har gjort den samfundskritiske hiphop til noget, man mere lyttede til af pligt end lyst.
I stedet har Bobby Shams fundet et udtryk, der kombinerer nuanceret historiefortælling med elementer af den gaderap, der nok er den største strømning i Danmark lige nu. Sange som ‘Blå’ er noget så sjældent som en gade-banger, der samtidig kaster sig ud i i komplekse allegorier over samfundet. Ambitiøst og originalt!
7. Baby Bino
Baby Bino er den centrale skikkelse i en mindre hiphoprevolution. Han startede med det halvt jokende og skæve hiphop-crew Pizzagang, der siden er blevet lidt af et kultnavn, og er også en del af Rigforevigt sammen med Louis Valuta.
Men det siger kun halvdelen om Baby Bino: Da han skød videoen til sit nye track ’Jordbær’, dukkede omkring tyve unge rappere, producere, dj’s og fotografer op, der alle er tilknyttet den scene som Baby Bino er den største skikkelse indenfor.
Lyden dyrker Xanax og arrogance, ligesom den amerikanske Soundcloud-rap, og har samtidig noget af den melodiske, trappede kvalitet, som Emil Stabil er forgænger for i Danmark. Men primært er lyden bare ung, fandenivoldsk og virkelig original.
8. Ravi Kumar
Nogle gange siger sangtitlerne det hele. Ravi Kumar har udgivet numre som ’Fuck This Shit I’m Gonna Be A Princess’ og ’Staring At My Dick’ – og ja, frontfiguren Sharon Kumaraswamy er en kvindelig rapper, der giver usædvanlig få fucks. Tænk Princess Nokia-attitude og M.I.A.-æstetik, og du er nok ikke helt galt på den.
Ravi Kumar består desuden af producer Aske Knudsen, som Sharon mødte på Samsø. Men deres musikalske udtryk er måske det modsatte af idyllisk ferieø: Det hele er meget punktet og upoleret, men man fornemmer, at der måske er kernen af noget stort gemt her.
9. Don x Lee x Barber
Der er en mindre somalisk bølge i gang i Danmark. Somalisk-danske Jamaika slog igennem for et par år siden, og senest har Omar udmærket sig med en slags melodisk, unik version af den afrikansk-inspirerede lyd, der er så stor for tiden.
Netop Omar er også med i den somalisk-danske Aarhus-trio Don x Lee x Barbers nye video til ‘Gucci Bag Sikini’, en tordnende trap-banger, der introducerer os til en ny side af den jyske by, vi nok ikke lige kendte. De tre rapperes flows og karisma har allerede gjort os nysgerrige på, hvad der ellers kan være af hårdnakket hiphop i smilets by.
10. FlexLikeKev
»Flex like what? Flex like who? Flex like Kev!« lyder det på ‘I’m the Man’, og ja, det er altid en god idé at gøre sit navn til en catch-phrase (*host* Soulja Boy *host). Men Flexlikekev er betydeligt mere end det.
Den unge rapper er ekstremt dygtig rent teknisk, og, nå ja, så rapper han på engelsk. Faktisk lyder han som en af de skarpeste UK-rappere, man kan forestille sig: Overlegen, nærmest arrogant dygtig til at få sætninger til at lyde skarpe og hænge fast. Det skyldes, at han har boet store dele af sit liv i London og først lige er flyttet tilbage til Danmark permanent. Efter Noah Carter og K-phax har vi altså fået endnu et stortalent med internationale ambitioner her i landet.
Vil du have mere ny dansk rap? Så hold også øje med dem her:
KingWaavey
Valter Hvid
Michael Williams
Cristo
Kong Kurs
Vic Shinobi
Læs også: Dansk hiphop er ved at stagnere – men to kuld af unge rappere giver scenen nyt liv
Læs interview: Baby Bino er ikke for sjov: »Rappere har smurt tykt på siden tidernes morgen«