Coronavirussen og regler om social afstand har sat en stopper for storstilede dimissioner verden rundt, men som et plaster på såret har Youtube Originals planlagt online-eventet ‘Dear Class of 2020’.
Den virtuelle dimission bliver livestreamet på Youtube 6. juni, og Beyoncé er netop blevet tilføjet lineuppet. På plakaten er også Barack og Michelle Obama, BTS, Doja Cat, Taylor Swift, Lady Gaga, Finneas, Zendaya, Billy Porter og mange flere.
Barack og Michelle Obama, Beyoncé, Lady Gaga og BTS er alle sat til at holde deciderede dimissionstaler, men det vides endnu ikke, hvad samtlige kendisser på det bugnende lineup kommer til at bidrage med.
Se det fulde lineup på Youtube HER.