Politimordet på George Floyd har fået USA til at koge over i kampen mod systemisk racisme. Tusinder protesterer på gaderne, mens politibetjenten, der myrder Floyd, omsider er blevet anholdt og sigtet.
Nu melder Beyoncé sig også på banen i kampen mod systemisk undertrykkelse. I et Instagram-opslag opfordrer musikeren sine følgere til at skrive under på change.org-underskriftindsamlingen, der kræver retfærdighed for mordet på George Floyd.
»Vi har brug for retfærdighed for George Floyd. […] Jeg taler ikke kun til people of colour. Hvis du er hvid, sort, brun eller alt indimellem, er jeg sikker på, at du føler håbløsheden over racismen i USA i dag. Stop de meningsløse menneskedrab. George er hele menneskehedens familie. Han er vores familie, fordi han er en med-amerikaner«, siger Beyoncé blandt andet.
Underskriftindsamlingen har i skrivende stund 6,6, millioner underskrifter. Formålet er at opfordre borgmesteren i Minneapolis, Jacob Frey, til at arrestere og fyre alle fire politibetjente, der medvirkede til mordet på George Floyd.