Kanye Wests ’Sunday Service’ er vendt tilbage – Kim Kardashian deler over 40 stories på Instagram

Kanye Wests ’Sunday Service’ er vendt tilbage – Kim Kardashian deler over 40 stories på Instagram
Kanye West under Sunday Service på Coachella. (Foto: Rich Fury/Getty Images.)

Det har mildest talt været nogle vilde måneder for Kanye West. Han har travlt med den til dels vanvittige mission om at blive USA’s næste præsident, og derudover har der været stor fokus på, hvorvidt hans mentale helbred spiller en rolle i de mange planer. 

Nu er der dog en lettere bekendtgørelse at tage hul på: »Sunday Service is back«, som både Kim Kardashian og Kanye selv meddeler via Twitter og Instagram. 

Sunday Service-koret fremførte i weekenden gudstjenesten på West-familiens ranch i Wyoming, hvor alle sangerne var iført røde dragter. Via Kim Kardashians mere end 40 Instagram-historier kan man blandt andet høre numre som ‘Every Hour’ og ‘Father Stretch’ fra de to seneste album ‘Jesus is King’ og ‘Jesus Is Born’ samt et cover af Sias ‘Elastic Heart’ – derudover var der også en »new song alert«.

Kardashian forsikrede også, at forholdene under tjenesten var Covid-19-venlige, og udover familien selv var der ingen andre tilskuere til stede. Et andet løfte var, at musikken fra søndagskoret snart ville blive delt til dem, »der kunne bruge noget opløftende«, som Kardashian formulerer det.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af