Rihanna og ASAP Rocky interviewer hinanden – og har en fest undervejs

Rihanna og ASAP Rocky interviewer hinanden – og har en fest undervejs
Rihanna og ASAP Rocky. (Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images.)

Der er intet andet end gode vibes, når Rihanna og ASAP Rocky stiller hinanden spørgsmål frem og tilbage over et videoopkald. De to verdensstjerner har fået til opgave at interviewe hinanden, og resultatet er to separate q&a-sessioner, der er præsenteret af henholdsvis GQ og Vogue. De kommer i forlængelse af en ny Fenty Skin-kampagne.

Udover at gå i dybden med deres skønheds- og hudplejerutiner, diskuterer Rihanna og Rocky også deres første (og bedste) outfits på den røde løber, mentalt helbred og meget andet – krydret med en masse jokes undervejs.

Der har før været rygter om, at de to skulle være romantisk involverede, men det er altså ikke bekræftet eller noget, der ligner. Uanset om det er sandt eller ej, er der i interviewet ingen tvivl om, hvor sjovt de har det sammen. 

Da RiRi spørger Rocky, hvad det hårdeste ved at arbejde sammen med hende er, svarer han: »Jeg tror, det sværeste ved at arbejde sammen med dig er ikke at fjolle rundt og grine hele tiden«.

Han fortsætter: »Det her shit er comedy. Det er det sværeste. Vi er sådan nogle mennesker, vi er så cool, det er svært ikke at grine. Det sværeste var ikke at have det for sjovt. Man glemmer bare, at det er arbejde i sidste ende«. 

»Ja, det er et godt svar« lyder det fra Rihanna.

Se begge interviews forneden. 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af