1. Greta ‘Ardent Spring’
Tyskfødte, men dansk-bosatte Greta skinner igennem med sin slagkraftige synthpop, der står i kontrast til hendes blide, men mægtige vokal. De forudgående singler har vist stort potentiale, og nu er debutalbummet ‘Ardent Spring’ ankommet. Det indeholder de seks sange fra ep’en ‘Ardent Spring Part I’ fra 2019 kombineret med seks helt friske numre.
Hør albummet via Spotify HER.
2. 6ix9ine ‘Tattle Tales’
Kendt og kontroversiel. Det er 6ix9ine i en nøddeskal. Og efter fire farverige singler er rapperen nu klar til at udgive sit første album, siden han blev anholdt, vidnede mod en række tidligere bandekolleger og altså nu er på fri fod igen. Titlen på albummet taler for sig selv, og selv om vi bestemt ikke kan love for kvaliteten af musikken, er nysgerrigheden i top.
Hør albummet via Spotify HER.
3. Bill Callahan ‘Gold Record’
Denne garvede singer/songwriter har efterhånden mange år på bagen, men tidens tand har bestemt ikke rokket ved amerikanerens niveau. Det så vi særligt på sidste års udtryksfulde ‘Shepherd in ‘Sheepskin Vest’ – kan han gentage succesen med ’Gold Record’?
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
Hør albummet via Spotify HER.
4. Big Sean ‘Detroit 2’
Efter tre års albumtørke (det tvivlsomme ‘I Decided’ kom i 2017) er Big Sean tilbage med ’Detroit 2′; efterfølgeren til det tidligere mixtape ’Detroit’ og indlysende en homage til rapperens fødeby. Gæstelisten er vanvittig og tæller navne som Eminem, Stevie Wonder, Post Malone og Travis Scott.
Hør albummet via Spotify HER.
Vil du være helt opdateret? Så hør også disse udgivelser:
Ludwig Göransson ‘Tenet’-soundtrack
Tricky ‘Fall to Pieces’
Uro ‘I storslået kinddans, med livet som indsats’