Billie Eilish har angiveligt mistet 100.000 følgere på Instagram, efter hun tog del i en viral udfordring, hvor hun blev bedt om at dele en tegning, hun er stolt af, og vise sin baggrundsskærm.
Den 19-årige popstjerne delte en tegning af forskellige kvindekroppe, hun selv havde tegnet, samt sin baggrundsskærm, der også fremhævede nøgne kvinder.
En Instagram-følger bemærkede, at Eilish kort efter delingen mistede op mod 100.000 følgere på sin Instagram-konto. Men Eillish tog det hele i stiv arm med ordene: »LFMAOOO. I er alle sammen babyer«.
Det er ikke første gang, at Eilishs følgere rynker på næsen over bar hud. Hun blev blandt andet fotograferet i en tank top, da hun steg af en tourbus, hvilket fik internettet til at koge over med kommentarer om hendes bryster.
Dengang udtalte Eilish i et interview med Elle: »Min bryster trendede på Twitter! De lå nummer et! Hvad sker der? Alle medier skrev om mine bryster!«
Næste år er Eilish aktuel med en dokumentarfilm om sit liv på Apple TV+, mens vi forhåbentligt også kan se frem til et nyt album.