Travis Scott kommenterer Astroworld-tragedien: »Jeg er fuldkommen knust«

Travis Scott kommenterer Astroworld-tragedien: »Jeg er fuldkommen knust«
Travis Scott. (Foto: Theo Wargo/Getty Images)

En forfærdelig ulykke indtraf fredag aften ved Travis Scotts Astroworld-festival i Houston, hvor otte personer mistede livet og mere end 300 pådrog sig skader.

Årsagen til ulykken er stadig ved at blive undersøgt, men Travis Scott har været hurtig til at komme med en udmelding. Rapperen stod for åbningskoncerten, hvor katastrofen indtraf, og er desuden grundlægger af festivalen.

Scott udsendte en pressemeddelelse på Twitter, hvor han kommenterer ulykken:

»Jeg er fuldkommen knust over, hvad der skete i går aftes. Jeg beder familierne og alle dem, der er blevet påvirket af, hvad der ved Astroworld-festivalen. Houstons lokalpoliti har min fuld støtte i deres undersøgelse af, hvad der forårsagede dette tragiske tab af liv«, skriver han blandt andet.

Scott har også lagt en række videoer op i sin Instagram-story, hvor han kommenterer tragedien, og siger, at han forsøgte at gøre, hvad han kunne for at gøre vagterne opmærksomme på de folk, han fra scenen kunne se, var besvimet.

Ifølge lokalmediet Houston Chronicle stoppede Scott da også koncerten flere gange.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af