Top Tracks: Hør ugens 10 bedste nye sange – Rina Sawayama danser sig gennem helvede på jord

Ugen har budt på masser af udgivelser. Vi giver dig et overblik over de bedste nye numre her.
Top Tracks: Hør ugens 10 bedste nye sange – Rina Sawayama danser sig gennem helvede på jord
Rina Sawayama. (Foto: Thurstan Redding)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Rina Sawayama ‘This Hell’

Vi havde længe vidst, at Rina Sawayama var værd at holde øje med, men da hun i 2020 udgav debutalbummet ‘Sawayama’, var der ikke længere nogen tvivl om, at hun er en af vor tids bedste popsnedkere. Nu gearer hun op til efterfølgeren, der har fået titlen ‘Hold the Girl’ og udkommer 2. september.

Og sikke et brag af en førstesingle! ‘This Hell’ vækker mindelser om Lady Gagas mest storladne singler fra ‘Born This Way’-æraen, men iklædt lidt rocket guitar og kommentarer om, hvordan pressen behandler kendisser.

Det er kun én af årsagerne til, at verden ifølge Sawayama er et helvede at befinde sig i. Men i det mindste er det et helvede, vi kan danse os igennem sammen. Og netop følelsen af fællesskab i en helvedesverden er det, der er i fokus på omkvædet, som vi sandsynligvis vil synge med på resten af året.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Sudan Archives ‘Selfish Soul’

Bedst som vi troede, at Sudan Archives havde droppet violinen, vender den her tilbage på endnu en omgang fremragende alternativ r’n’b. ‘Selfish Soul’ er en rebelsk fejring af, hvor mange forskellige former for smukke hårpragter, der findes derude – med særlig fokus på sorte kvinders hår.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Lykke Li ‘Happy Hurts’

Efter den noget skuffende r’n’b-satsning ‘So Sad So Sexy’ fra 2018 føltes det lidt som om, løbet var kørt for svenske Lykke Li, men den overbevisning har hun denne uge gjort til skamme med det helstøbte album ‘Eyeye’. Vi er særligt glade for den elegante ‘Happy Hurts’, der skaber en smuk, drømmende oase af zen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Elijah Kashmir ‘Badass Bitch’

Denne dejligt ‘Mi Gente’-kanaliserende single er første udspil fra den nye danske genderqueer-rapper Elijah Kashmir. Kashmir har haft medvind i LGBT+-miljøet siden en optræden til World Pride 2021, men nu kommer deres ustandselige attitude endelig ud til masserne. Og de inviterer til dans!

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Ravyn Lenae ‘Xtasy’

Den amerikanske r’n’b-komet Ravyn Lenae har denne fredag udgivet debutalbummet ‘Hypnos’, og tidligere på ugen fik vi en sidste teaser i form af den fortryllende og intime ‘Xtasy’. Med en så funklende neosoullyd som denne skæring, er det bestemt ingen overraskelse, at Kaytranada sidder i producerstolen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Two Shell ‘Pods’

Vi fik først øjnene op for den engelske klubduo Two Shell, da de samplede danske Chinah på singlen ‘Home’. ‘Pods’ er efterfølgeren, og den viser, at UK Bass-duoen fortsat skaber nogle af de rigeste soniske landskaber i moderne klubmusik.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Kendrick Lamar feat. Beth Gibbons ‘Mother I Sober’

Med en diskografi så personlig som Kendrick Lamars føles det sært at erklære, at han har begået et nummer, der er mere sårbart og personligt end noget tidligere. Men det er altså faktum, når vi har at gøre med ‘Mother I Sober’, hvor han besynger misbrugsrelaterede traumer – med en hårrejsende feature fra Portishead-sangeren Beth Gibbons.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. They Hate Change ‘Breathing’

Hovedprogrammet på årets Roskilde Festival bliver åbnet af den alternative hiphopgruppe They Hate Change, der indvier den nye Mantra-scene kl. 17.15 om onsdagen. De har nyligt smidt albummet ‘Finally, New’ på gaden, og derfra er vi særligt glade for tracket ‘Breathing’, der konstant udvikler sig i både instrumentation og i de to rapperes flows.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. William Torp ‘So Yeah, Love’s Gonna Fade’

‘So Yeah, Love’s Gonna Fade’ er blot anden single nogensinde fra den danske singer/songwriter William Torp, men han lyder livsklog som om, han har en hel diskografi bag sig. Inspirationskilderne tæller The War on Drugs, Big Thief og Bon Iver.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Harry Styles ‘Daydreaming’

‘Daydreaming’ er en af de mest funky skæringer på Harry Styles’ spritnye album ‘Harry’s House’. Det skyldes blandt andet et sample fra den Quincy Jones-producerede 1978-banger ‘Ain’t We Funkin’ Now’ af The Brothers Johnson. I Styles’ hænder bliver det til en dybt forelsket kærlighedssang af den rigtig smittende slags.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af