Ugens Top Tracks: Dansk musik har sjældent været mere alsidig end lige nu

Ugen har budt på masser af udgivelser. Vi giver dig et overblik over de bedste nye numre.
Ugens Top Tracks: Dansk musik har sjældent været mere alsidig end lige nu
Ivan$ito. (Foto: PR)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Ivan$ito feat. Gutta ‘Suelta’

Ugens Top Tracks-liste byder på rigtig meget dansk musik. Danmarks musiklandskab har sjældent været mere spændende at følge med i end lige nu. Fem ud af ugens otte tracks er danske, og de er meget forskellige.

Det første track er fra en af de få danske musikere i reggaeton-genren, der internationalt har gjort Bad Bunny og J Balvin til verdensstjerner.

Ivan$ito har ligeledes ambitioner om de internationale scener, og han tager et væsentligt skridt den retning på den dansable ‘Suelta’, hvor han samarbejder med den chilenske genrefælle Gutta.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. TMI Tammi x Christian HR ‘2.0’

Sanger/producer TMI Tammi og producer Christian HR lancerer med debutsinglen ‘2.0’ et samarbejde, der klinger af PC Music og hyperpop.

De to danskere har her kreeret en euforisk, kompakt lille fejring af selvtillid og bekymringsløshed, der trækker gevaldigt på smilebåndene.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Julie Pavon ‘Don’t Call Me Out’

Den danske house-sensation Julie Pavon har indtil denne uge kun haft to udgivne sange på sit cv.

Til gengæld har hun givet et væld af koncerter, og ‘Don’t Call Me Out’ har konsekvent været et af højdepunkterne. Nu er den pumpende partystarter endelig udgivet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Chance the Rapper feat. King Promise ‘Yah Know’

Chance the Rapper gik med det vamle 2019-album ‘The Big Day’ fra at være et af hiphoppens mest spændende unge navne til at blive latterliggjort. Men han er på vej tilbage.

Chance stod for en fænomenal koncert på årets AiaSound Festival, og hvis han bliver ved med at udgive numre så gode som det ambitiøse footwork-track ‘Yah Know’, kan han måske komme tilbage i varmen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Kingtommi ‘Rykker lidt tættere’

Halvvejs mellem artpop og neosoul finder vi denne skæring fra Kingtommis fremragende debut-ep, ‘Helt ind til knoglerne’.

På den ep beskriver han usikkerhed, storhedsvanvid, og hvordan de to fænomener ender med at påvirke hinanden. Intet nummer udtrykker den konflikt bedre end ‘Rykker lidt tættere’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Stormzy ‘This Is What I Mean’

Når det her er titelnummeret på det nye album, ved man bare, at Stormzy mener det alvorligt.

Det er hårdt og skrøbeligt på én gang. Storladent og tænksomt. Alt det der har givet Stormzy status af kongen af UK-rap.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Prisma ‘Honey’

Det sidste danske track på ugens liste står i indierockens tegn.

Den fremadstormende søsterduo Prisma har igen begået et catchy, støvet og lettere intenst stykke musik, som flere gange har fået publikum til at hoppe i vilden sky til deres konsekvent fremragende koncerter. Hvornår mon debutalbummet kommer?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. YoungBoy Never Broke Again ‘Hi Haters’

YoungBoy er denne uge i sit sprælske hjørne, hvor excentriske Young Thug-kanaliserende vokaler mødes med et sukkersødt beat, der nærmest kunne lyde som noget fra dengang i midt-10’erne, hvor poprappere som LunchMoney Lewis, Kyle og Macklemore hittede.

Kombinationen er skæv, uventet og ikke mindst vellykket.

Følg vores ugentligt opdaterede Top Tracks-playliste på Spotify:

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af