Om knap en måned spiller Mas i opvarmningsdagene på dette års Roskilde Festival, og med sig har han åbenbart et spritnyt album.
Den danske rapper nemlig netop annonceret debutalbummet ‘Vi ses’, som ifølge et Instagram-opslag udkommer allerede på fredag.
I opslaget har Mas desuden delt albummets trackliste, der består af i alt 14 numre, og som blandt andet tæller singlen ‘Dårlig vane’, som rapperen udgav tilbage i februar.
Gæstelisten tæller prominente rapstjerner som Kesi, Lamin og Carmon, mens også den danske sangerinde Silvia kigger forbi på sangen ‘Jeg har dig’.
Produktionen håndteres af blandt andre Anton Westerlin og Adam Hillebrandt, som stod bag Artigeardits mesterlige ‘Længe leve’-album fra tidligere i år. Rob X Jenne, JIA og Bjørn står også listet som producere.
Tidligere i denne måned kunne Mas opleves på Spot Festival, hvor han havde en hed bromance kørende med samarbejdspartneren Thor Farlov.