Roskilde Festivals vækstlagsprogram har sjældent været så stærkt som i år

Roskilde har annonceret det samlede vækstlagsprogram på 44 spirende kunstnere, der skal spille i opvarmningsdagene søndag-tirsdag. Her er fem årsager til, at programmet sidder lige i skabet.
Roskilde Festivals vækstlagsprogram har sjældent været så stærkt som i år
Ussel. (Foto: PR)

1. Genrediversiteten har aldrig været så stor

Vil du have blid singer/songwriter-musik, hvor kunstneren blotter sig emotionelt? Så har vi August Høyen.

Skal det hellere være dommedagsagtig, okkult avantgardemetal, hvor numrene varer længere end man kan overskue? Så er Heathe en fantastisk booking.

Punk er stærkt repræsenteret med bands som Pleaser og Situationsfornærmelse – for ikke at tale om den bizarre electropunk fra Tacobitch.

Og i den stik modsatte ende har vi mild r’n’b fra Giift, meditativ prog-pop fra Excelsior og nordisk folkemusik fra Stundom.

Giift. (Foto: PR)

Indierocken er som altid til stede – denne gang med jangly toner fra Kindsight, let countryklingende stunder med Gorgeous og shoegazede udspil fra Tender Youth. Fans af internationale stjerner som Soccer Mommy og Bully kan med fordel glæde sig til svenske Girl Scout.

Der er dansabel synthmelankoli med Evil House Party og Kind Mod Kind, men vil man hellere bevæge kroppen til noget saxofon, er der gruppen Nausia, der blander krautrock med jazz.

Også rent geografiske kommer programmet vidt omkring.

Tuhaf trækker på anatolsk psykedelia, Tarick laver nigeriansk-inspireret afrobeats, popsangeren Dejah Makar trækker både på sine egyptiske rødder og på latinamerikansk dancehall. Yukka rapper på arabisk, og Tarrak rapper på grønlandsk – begge besynger politiske problemstillinger, som deres ophav gør dem særligt godt udrustet til at italesætte.

Diversiteten handler altså ikke kun om lyd, men også om perspektiv. Årets program er spækket med kunstnere, der kan se verden fra spændende, forskelligartede synspunkter.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Hiphop er bredere repræsenteret end nogensinde

Der plejer altid at være et par spirende hiphopnavne på vækstlagsprogrammet. Men i år er der mange, og mange forskellige.

Vi har norske Ash Olsen, der både rapper og synger på engelsk i en hybrid mellem r’n’b og hiphop. Der er melodiøse skildringer af gadelivet fra Dibset, Baloosh og Merro8. Introspektiv poesi i Ukendt Kunstner-traditionen fra Mas og Kundo.

Mas. (Foto: PR)

Tilsæt et af nyere tids mest vidtfavnende og teknisk begavede stemmer i form af Sulka, og så har vi et navn, der kan forene hiphopfans på tværs af generationer. Danske Ussel inviterer på en mere poppet og sårbar udgave af genren, og så byder det norske kollektiv Undergrunn på en gigantisk fest.

På tværs af alle disse acts udgør hiphop en fjerdedel af de 44 navne! Det er vovet at lade én genre fylde så meget, men der er tydeligt tænkt over, at genren skal omfavnes i hele sin bredde.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Dansksproget popmusik blomstrer, og det er Roskilde-bookerne klar over

Der har den seneste håndfuld år været en lang række danske popkunstnere, der har valgt at udforske modersmålets mange afkroge. Det bliver reflekteret rigtig godt i Roskilde Festivals vækstlagsprogram i år.

Vi har de ømme, intime følelser, der bliver delt i August Høyens tænksomme univers, og vi har den intense klubmelankoli hos electropop-kvintetten Kind mod Kind.

Kind Mod Kind. (Foto: PR)

Kunstnere som Pil og Kalaset har allerede opnået respektabel radio- og streamingsucces takket være tekster, der er så umiddelbare, at man let kan forholde sig til dem.

På plakaten finder vi også Ida Laurberg.

Hun har været aktiv i nogle år, men først nu i forbindelse med, at hun er begyndt at lave musik på dansk, har Roskilde booket hende. Og timingen kunne ikke være bedre, for Ida Laurbergs dansksprogede æra tegner allerede særdeles godt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Der kan meget vel være nogle fremtidige superstjerner i pakken

Roskilde Festivals pressemeddelelse praler hvert år med, at nogle af Danmarks største hitmagere fik deres start som en del af Roskilde Festivals vækstlagsprogram.

Og der er utvivlsomt nogle navne her, der også er på vej mod stjernerne.

Gorgeous. (Foto: PR)

Zar Paulo har gang på gang imponeret så meget live, at de vækker mindelser om en ung inkarnation af The Minds of 99. Og endnu en gang må vi fremhæve Ussel, der laver yderst gennemførte hiphopshows.

Den unge r’n’b-sangsmed Giift giver os seriøse Frank Ocean-vibes, og hun er nok programmets bedste bud på et internationalt gennembrud. Et andet bud kunne være countryrock-duoen Gorgeous, der lyder som hvis Lee Hazlewood og Nancy Sinatra blev udsat for et War on Drugs-makeover.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Hyperpop er i høj grad kommet til Roskilde

For to år siden skrev vi her på Soundvenue om, at hyperpoppen endelig var kommet til Danmark. Nu er den blevet så etableret, at vi har hele tre navne fra bølgen på Roskildes vækstlagsprogram.

Først har vi Sonic Girl, der er arketypen på en digital popstjerne i ‘Hey QT’-ånden. Det er hyperkunstigt og funklende, men der er også nerve og bid.

Dernæst har vi Aperly High, der til daglig er medlem af popgruppen Senso, men som solo fører 00’er-poppunk gennem et futuristisk electropop-filter.

Og slutteligt har vi et svensk indslag i form af Namasenda. Hun laver de mest hårdkogte hyperpop-raves, og hun har samarbejdet med internationale hyperpop-stjerner som Hannah Diamond, A.G. Cook og 100 Gecs-medlemmet Dylan Brady. Det bliver en gigantisk fest.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

En enkel sur mine: Hvor er den elektroniske musik?

Vi er overordnet positivt stemte over dagens store musikpakke. Men vi savner altså nogle elektroniske navne.

Jovist, der er godt med electropop (Neon Priest, Kind mod Kind, hyperpop-navnene), men hvad er der blevet af de aftener, hvor man står foran Countdown med bas dunkende i maven, mens en dj fyrer det ene elektroniske beat af efter det andet?

Elektroniske pladeselskaber som Kulør og Uumphff beviser, at der er masser af spændende danske producere, og natklubber som Den Anden Side og Cecil AM booker et utal af fede dj’s hver weekend.

Så det ligner nærmest et bevidst valg, at Roskilde forbigår dem til vækstlagsprogrammet. Det er synd.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af