I weekenden var Timothée Chalamet vært på ‘Saturday Night Live’, hvor han i en sketch (sammen med ugens musikgæster, Boygenius) klædte sig ud som Troye Sivan.
Sketchen handler om en kvinde, der lider af søvnparalyse og ser Troye Sivan for sig, når hun forsøger at sove. Timothée Chalamet træder ind på scenen iført Sivans tøj fra ‘Got Me Started’-musikvideoen.
Han fremviser både en dansekoreografi og et par røde underbukser. Desuden kalder han sig selv for »en australsk Youtube-twink, som er blevet indiepopstjerne«.
Nu har Troye Sivan også se sketchen og delt sin reaktion i en TikTok-video med følgende caption: »HVAD SKER DER LIGE NU LMAOOOOO«. Det skriver NME.
»Den eneste måde, jeg kan beskrive det her på, er, at det er som en fucking mærkelig drøm«, siger popstjernen i videoen. »Forestil jer det. Timothée Chalamet var i min drøm, men han var mig, og han havde mit tøj på«.
På Instagram er Troye Sivan gået planken helt ud ved at skifte sit profilbillede til et screenshot af Chalamet fra ‘SNL’-sketchen.
@troyesivan #stitch with @Sweet tea! ♬ original sound – Troye Sivan