Ozzy Osbourne: »Jeg er ikke død, og jeg render ingen fucking vegne«

Ozzy Osbourne: »Jeg er ikke død, og jeg render ingen fucking vegne«
Ozzy Osbourne. (Foto: Axelle/Bauer-Griffin/Getty Images)

I det nyeste afsnit af ‘The Osbournes Podcast’ svarer Ozzy Osbourne igen på folk, der laver videoer med falske oplysninger om ham. Han fortæller, at han har klikket på videoer med titler som »folk, der døde her i dag«, som så har vist et billede af ham.

»Jeg er ikke død. Jeg er ikke rent faktisk død« fortæller Ozzy i podcasten og følger det med en Monty Python-reference: »Det er bare et lille kødsår«.

Han lyder helt paf over, at der er folk, der spreder den slags usandheder. Sharon Osbourne prøver at berolige ham ved køligt at sige »Der er jo så mange syge narrøve derude«, hvortil en rørstrømsk Ozzy siger »Men skat, der står ‘Kendisser, der er døde i dag’, og så ser man sit fucking fjæs derpå«.

»Jeg føler mig ikke død« siger Ozzy med en nervøs mine, mens familien tager den mere med ro.

Sønnen Jack Osbourne siger endvidere, at deres podcast er en god måde at bekæmpe den slags rygter om Ozzy. Han siger, at en nyhedsside dårligt kan sige noget vildledende om Ozzys helbred, uden at kommentarfeltet er fyldt med folk, der siger, at de altså ved gennem podcasten, at Ozzy har det fint.

Det løfter gejsten betydeligt hos Ozzy, der herefter mere selvsikkert siger »Woo, jeg er ikke død, og jeg render ingen fucking vegne! Og jeg skal få spillet nogle flere koncerter, før jeg går bort«.

Ozzy var senest i Danmark på Copenhell 2018, hvor han optrådte som en del af sin anden afskedsturné, ‘No More Tours II’. Den turné skulle egentlig have fortsat gennem starten af 2020’erne, men de datoer blev først udskudt grundet pandemien og dernæst aflyst, fordi han trak sig fra turnélivet i februar 2023. Men nu lyder det på ham som om, at han ikke helt er stoppet med at give koncerter alligevel.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af