Ved siden af musikkarrieren er Rihanna ejer af skønhedsfirmaet Fenty Beauty. Hun danner også par med ASAP Rocky, som hun har fået to børn med. I en ny reklame for en læbepomade forener popstjernen nu de to verdner (minus børnene).
ASAP Rocky agerer nemlig model i videoen for Rihannas nye produkt Fenty Palm. I videoen poserer rapperen med læbepomaden, mens han 2023-single ‘Riot (Rowdy Pipe’n)’ kører på lydsporet. Det skriver Complex.
I det udvalgte lydklip fra sangen, som altså kom ud før reklamevideoen, referer Rocky faktisk til samarbejdet. »Flossy, glossy, nah, bitch, this ain’t lip gloss / Lux Balm up in my palm / New collab’ with my baby mom«, rapper han på det Pharrell Williams-producerede nummer.
Sangen er opkaldt efter parrets anden søn, Riot Rose. Deres ældste dreng hedder RZA, selvfølgelig opkaldt efter hiphoplegenden fra Wu-Tang Clan.
Se reklamevideoen herunder.