Helbredsproblemer tvinger medlem af popgruppen Katseye til pause på ubestemt tid

Helbredsproblemer tvinger medlem af popgruppen Katseye til pause på ubestemt tid
Katseye. (Foto: PR)

Den populære, interntaionale K-popgruppe Katseye, som blev formet i Netflix’ realityprogram ‘Pop Star Academy: Katseye’, vil i en uvis periode være et medlem fattigere.

Katseye har ifølge Complex annonceret, at Manon Bannerman tager en pause på ubestemt tid for af helbredsmæssige årsager, og at resten af gruppen »fuldt ud støtter denne beslutning«.

»Efter åbne og grundige samtaler sammen deler vi nu, at Manon vil tage en midlertidig pause fra gruppeaktiviteter for at fokusere på sit helbred og sit velbefindende«, skriver de i en udtalelse.

»Katseye er fortsat dedikeret til at være der for hinanden og for de fans, som betyder alt for os. Gruppen vil fortsætte de planlagte aktiviteter i denne periode, og vi ser frem til at være sammen igen, når tiden er rigtig«.

Manon Bannerman optrådte sammen med resten af Katseye til Grammy Awards tidligere på måneden, hvor de fremførte hittet ‘Gnarly’. I næste måned tager gruppen på turné i Latinamerika og USA.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af