Frost Children på Roskilde Festival: Rigtig grineren i starten – rigtig enerverende til sidst

KONCERT. 00’erne har ringet, og indie sleaze er tilbage. Generation Z har med misundelige øjne kastet sig over en mode- og musikkultur, de var for unge til at dyrke dengang, og så handler det ellers bare om at fyre den af på bedste hedonistiske vis. Det virker til at være modus operandi for søskendeparret i Frost Children.

New York-via-St. Louis-duoen, som består af Angel og Lulu Prost, spiller smadret ravemusik, der trækker på særligt electroclash og EDM. Tilsæt hertil lollet memehumor og injicér med et skud punkattitude. En opskrift, der skulle vise at give en utrolig energisk koncert på Eos, men som desværre ikke havde så meget andet kørende for sig.

Det begyndte ellers meget godt, da Prost-søskende kom på scenen med guldflag og en mikrofon (med en halvanden meter lang paryk på??) og spillede den electropunkede ’Electric’ og den hyperpoppede ’Control’. To sange med catchy omkvæd, som eksploderer i knitrende festfyrværkerier. Der var dømt smadderfest fra første øjeblik. 

Angel og Lulu hoppede rundt og gejlede folk op til backingtracket, som desværre blot spillede en hel koncert fra start til slut. Der blev i hvert fald kun rørt ved mixeren, hvis der lige skulle lyde et ordentligt tordenskrald eller boostes en effekt. 

’Bound2u’ og ’What Is Forever For’ var ligeledes fede med relativt rolige begyndelser, førend de også eksploderede i overstyrede trommer og bas, der fik melodierne i sangene til at kollapse på godt og ondt.

Scenelyset blinkede – omend koncerten lå for tidligt til, at det havde den ønskede effekt – og de euforiske teenagere i publikum dansede og moshede.

Men det var også her – godt 25 minutter inde i sættet – at det blev tydeligt, at Frost Children kun har ét kort på hånden: Begynd med et nemt refræn, lad ravefesten gå amok, og spring så rundt og råb »make some noise« eller »type shit«.

Rigtig grineren i starten – rigtig enerverende mod afslutningen. Som at være på klub i dagslys med et ødelagt anlæg, der kun spiller én distortet sang.

Frost Children havde ingen problemer med at starte en fest, men deres repetitive formel holdte ikke til en hel koncert. Og hvis ikke det tekniske personale havde bedt dem stoppe efter en time, så havde de spillet endnu et nummer.

Tak for afviklingen, og lad os håbe, at Frost Children får lidt mere kød på materialet til næste gang.

Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.