TRACK. Åh, ja, den forbandede kærlighed.
Kierkegaard kaldte godt nok det at elske for »det højeste gode og den største salighed«, men det er nu alligevel unægteligt, at det ikke altid føles sådan.
Hvis nogen ved det, er det Medina, der står bag nogle af danmarkshistoriens største oder til kærlighedens ulidelighed: ‘Kun for mig’, ‘Vi to’, ‘Kl. 10’, ‘Jalousi’ …
Sange, der har vist sig uhørt slidstærke, ikke alene fordi de er unægteligt godt pophåndværk, men også fordi de formår at behandle kærligheden med en sjældent ukunstlet renhed, man ikke kan udgå at blive ramt af.
Derfor giver det også ualmindeligt god mening, at Andreas Odbjerg har valgt netop Medina til at gæste sin udforskning af ‘Den forbandede kærlighed’.
I modsætning til Medinas sange om samme emne er ‘Den forbandede kærlighed’ dog ikke rigtig trist eller smertefuld.
Det skyldes til dels, at sangens solbeskinnede atmosfære og funk-inspirerede, meget livlige rytmik skaber en stemning, jeg bedst kan beskrive som »strandbar« – en dejlig stemning uden tvivl, men ikke den mest følelsesmæssigt overvældende.
Men det skyldes også Odbjergs sangskrivning, der hele vejen igennem forbliver på et abstrakt plan. Sangen beskæftiger sig ikke med specifikke situationer eller følelser, men med »den forbandede kærlighed« som teoretisk koncept.
Det ændrer ikke på, at ‘Den forbandede kærlighed’ er en fin lytteoplevelse, men det er svært ikke at føle, at den også er en forspildt mulighed for at skabe noget oprigtigt gribende.
Som mange andre sange, der har Medina som gæst – herunder den nylige Burhan G-sang ‘Gemt dit nummer’ – virker det som om, at der er en underliggende forventning om, at alene hendes tilstedeværelse er nok til at gøre sangen til en stor pop-oplevelse.
Det forstår man til dels godt. Hendes stemme har sin helt egen iboende melankoli, der tilfører et element af inderlighed og dybde til selv små bagateller. Men selv tilstedeværelsen af dansk pops svar på Kong Midas ændrer ikke på, at ‘Den forbandede kærlighed’ godt måtte gøre mere ondt.
Til dig, der kan lide: Kærlighed (på trods). Medina. Triste sange, man ikke bliver rigtig trist af at høre.