¡HARTY! blev dj ved et tilfælde – nu er hun klar til vild optræden med Zalando: »Det er som et omvendt dj-set«

Fra musik og sporty outfits til gode venner i ryggen: Hør hvordan dj’en gør sig klar til sin performance under Copenhagen Marathon, hvor hun skal hjælpe løberne igennem kritisk punkt.
¡HARTY! blev dj ved et tilfælde – nu er hun klar til vild optræden med Zalando: »Det er som et omvendt dj-set«
¡HARTY!

Sponsoreret af Zalando

Egentlig havde Isabella Hartig, i musikverdenen bedre kendt som ¡HARTY!, kun øvet sig på at dj’e i nogle måneder, da den amerikanske hiphop-duo Joey Valence & Brae rakte ud til hende, fordi de var på udkig efter en dj til deres europæiske festivalturné.

De havde set en video, hun postede på Instagram (se den HER), hvor hun scratcher og mixer deres nummer ‘Underground Sound’, og var vilde med hende. Og selvom hun altså var helt ny i gamet, så endte hun med at tage med på turneen og spillede blandt andet på Reading Festival og Leeds Festival i England med de to rappere.

»Det var helt surrealistisk«, husker ¡HARTY!, der, selvom hun øvede intenst op til turneen, havde mindre end seks måneder bag bag pulten.

Det blev et brag af en karrierekickstarter, og de seneste par år har ¡HARTY! spillet på klubber og festivaler i både ind- og udland, hvor hendes energi og latinamerikanske rødder har sat gang i festen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et omvendt dj-set

Energiniveauet bliver nøgleordet til Copenhagen Marathon, hvor ¡HARTY! skal spille i en helt særlig ”boost zone” med Zalando. Bevæbnet med en massiv række af højtalere, der strækker sig 230 meter fra BLOX på Københavns Havn til Den Sorte Diamant, vil hun sikre, at musikken bærer løberne frem ved den barske 32-kilometer-markering – lige dér hvor den berygtede “maratonmur” for alvor truer.

»Normalt, når jeg spiller på en klub, starter jeg i et langsommere tempo og skruer så op i løbet af settet. Nu skal jeg starte hårdt ud, når de hurtigste løbere kommer forbi, og så sætte tempoet ned. Det er som et omvendt dj-set«, siger ¡HARTY!, der allerede er i gang med at forberede sig.

Sporty møder street

Samarbejdet med Zalando betyder også, at ¡HARTY! har kunnet gøre lidt mere ud af sit outfit til løbsdagen.

»Jeg skal kunne bevæge mig, fordi jeg kommer til at hoppe og danse utrolig meget – og så synes jeg, det er sjovt at matche lidt med løberne i et mere sporty look«, fortæller hun.

»Så jeg har valgt et outfit, der er lidt sporty, lidt street. Det passer godt til eventet – og til min stil. Sporty møder street, ¡HARTY! Let’s go!«.

Hun smiler et stort, smittende smil og griner, så man kan mærke noget af den energi, der vil ramme løberne, når de passerer igennem den 230-meter lange ”boost zone”.

Latin og drum’n’bass

Løberne vil også blive mødt af ¡HARTY!’s tempofyldte blanding af latinamerikanske rytmer og engelsk klubstemning fra UK garage til drum’n’bass. Det latinamerikanske stammer fra hendes far, der er trommeslager og blandt andet spiller salsa og cumbia, fortæller hun.

»Energien i den elektroniske musik tiltrak mig. Jeg kan godt lide den power, som passer godt til min egen energi, hvor jeg hopper og danser meget«.

¡HARTY!

Hun glæder sig til den udfordring, det er at skulle spille i seks timer i træk og stadig holde energien højt, når musikkens tempo sættes langsomt ned. Her kommer gode venner også ind i billedet.

»For det meste har jeg venner med, når jeg er ude at spille. Det giver mig ekstremt meget energi, fordi jeg ved, at vi står og danser sammen – også selvom det er søndag morgen«.

»Jeg tror, det kommer til at minde om at stå på klubben, fordi musikken er min kop kaffe, så jeg kommer til at have høj energi alligevel«.

¡HARTY!

Et stærkt hold bag zonen

Det massive setup er resultatet af et stærkt samarbejde: Sparta Atletik & Løb arrangerer løbet, Zalando er hovedsponsor, mens Soundvenue har skabt idéen og kurateret musikken.

Zalando er hovedsponsor for flere af Spartas store løb i år, herunder Copenhagen Marathon og Copenhagen Half.

Gør dig klar til løbsdagen

Læs mere om Copenhagen Marathon.
Find dit sportsgear hos Zalando.

views

Sponsoreret indhold
Denne artikel er produceret af Soundvenue Studio i samarbejde med Zalando. Indholdet er udviklet uafhængigt af Soundvenues redaktion.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af