Hør danske Soleimas cover af hiphop-heksehylet Young Thugs ‘Check’

Hør danske Soleimas cover af hiphop-heksehylet Young Thugs ‘Check’

Soleima har ikke rørt meget på sig siden den charmerende førstesingle ‘My Boi’, men nu er den tidligere Flødeklinikken-sangerinde ude med et nyt track. Det er dog ikke ‘bare’ en ny single, men et cover af den skøre Atlanta-rapper Young Thugs ‘Check’ fra tidligere i år.

Selv udtaler Soleima:
»Fra allerførste gang, jeg hørte ‘Check’, har jeg synes, det track var super optur. Både beatet og Young Thugs helt vilde stemme og stil har siden da siddet fast i mit hoved. Jeg har hørt det nummer gigant meget! Da Young Thug og jeg selv har forskellige former for liv og derfor også forskellige ting at synge om, har jeg været nød til at skrive teksten lidt om for at få den til at passe lidt bedre til mig – men det kan man jo selv lytte sig frem til.

Derudover var ‘Check’ et track, der både for Vasco, Vera – som jeg har arbejder meget tæt sammen med i sangskrivnings- og produktionsprocessen for min kommende ep – og mig selv var meget tiltalende at lave et cover af. Vi ville høre, hvordan en Soleima-version af den form for nummer kunne blive. Og faktisk synes jeg godt man kan sige, at det bygger bro mellem lyden på ‘My Boi’ og den ep, vi er ved at gøre færdig«, fortæller Soleima.

Young Thug kan opleves i egen høje person til to Soundvenue Sessions senere i august, og så har Soleima selv lige annonceret tre danske koncerter:

8/8: Musikdagen, København
3/9: Karrusel, Odense
2/10: Ideal Bar, København

Læs også: Atlanta-rapperen Young Thug giver to Soundvenue Sessions i København og Aarhus

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af