Hør Lukas Grahams nye julesang – flere danske popsangere hilser allerede nu julen velkommen

Lukas Graham.

Det er blevet den 8. november, så derfor er det naturligvis blevet tid til, at årets nye julesange begynder at klinge ind.

For det første har Lukas Graham udsendt deres første julesang med titlen ’Here (For Christmas)’, der dog har en seriøs undertone, da nummeret »er skrevet og dedikeret til William – Lukas Forchhammers barndomsven – som sidste år valgte at tage sit eget liv«, som det lyder i en pressemeddelelse. Det er en sang om, at selv om vi samles til jul, så er det også en tid, hvor man savner dem, man har mistet.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Lukas Graham er dog langt fra den eneste, der her halvanden måned før juleaften har udsendt en julesang. Anya har slået sig sammen med Søs Fenger og strygerensemblet Who Killed Bambi på sangen ‘Julen bliver god i år’.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Burhan G får knust sit julehjerte på ‘Så blev det jul’, og crooneren har endda et helt julealbum på vej; ‘Et barn af jul’ udkommer 15. november.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Malte Ebert har også lavet en rigtig juleballade: ‘Christmas Without You’. Så er spørgsmålet, om man foretrækker den nye eller Gulddrengs ‘Guld jul’ med klassiske linjer som »sæt dig på mit skød og smag på min julegrød«.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Til slut har vi lige Hjalmer. ‘Kongespil’ udkom godt nok for en uge siden, men den skal da lige have en plads her i dagens juleopsamling. Sangen er lavet til tv-julekalenderen ‘Tinka og kongespillet’.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af