Benal har med mørke, elektroniske produktioner og et stilsikkert flow kæmpet sig op fra undergrunden over de sidste par år. Tre ep’er er det blevet til, senest højdepunktet ‘Hvad med nu’, og denne sommer bød på optrædener på både Roskilde, Vanguard, Spot og Trailerpark Festival.
Nu er duoen bestående af rapperen Benjamin og produceren Albert klar med debutalbummet ‘Nu’, og det fejres med en stort anlagt koncert i Lille Vega den 17. oktober. Her vil de udover de allerede velkendte numre spille hele det nye album med besøg fra samtlige gæsteartister.
Gæsterne tæller Suspekt, Klamfyr, Katinka, Nixen, Semih Automatisk og Bashir. Foruden det agerer den ekvilibristiske Mund de Carlo support på aftenen.
Benal
17. oktober
Lille Vega
Billetpris: 135 kr.