Hør The Weeknds oprindelige demo til Beyoncés ‘6 Inch’

Inden det for alvor går løs med The Weeknds næste album ’Starboy’ – hvis verdensomspændende turné for nyligt blev afsløret – er der kommet nye ting på bordet om hans virke som sangskriver for Beyoncé.

På papiret stod The Weeknds navn som en gæstefeature på Queen B’s kvindebemyndigelse ’6 Inch’ fra hendes seneste videoalbum ’Lemonade’, men Abel Tesfaye har haft en større rolle i sangens udformning.

En just opstanden sangdemo af canadieren og en af hans foretrukne legekammerater, landsfællen Belly, er nemlig dukket op, der viser sig at være skabelonen til, hvad der endte med at blive til Beyoncés ’6 Inch’.

Den ufærdige versions oprindelige navn var ’All That Money’, men ud over titlen (og naturligvis et langt mere færdigpoleret udtryk) er det helt store ikke ændret i Beyoncés udlægning.

Den færdige udgave indeholder det samme, om end lidt utydeligere, sample af Isaac Hayes’ ’Walk On By’, ligesom store dele af den originale sangtekst er bibeholdt. Dog er noget af vinklingen ændret til fordel for et mere feminint perspektiv, som bekendt karakteriserer resten af det prominente album.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af