1. Lenny Kravitz ‘I Belong to You’
»I slut-90’erne brugte min bror og jeg mange weekender på at se MTV hos vores far, der havde den store tv-pakke. Lenny Kravitz var gud, som spillede rockguitar og klædte sig vildt. Jeg hørte pladen ‘5’ på repeat dengang og har ofte vendt tilbage til den, men det slog mig for nyligt, hvor enkle og clean popsange, han egentlig laver: For eksempel ‘I Belong to You’, som stadig lyder helt frisk her 20 år efter med sit nedtonede 90’er-Bill Withers arrangement og den ufatteligt gode melodi«.
2. Minnie Riperton ‘Loving You’
»Spansk guitar, Fender Rhodes, fuglefløjt og en vokal fra himlen. ‘Loving You’ er et af den slags numre, jeg har svært ved at forstå ikke altid har eksisteret, og da jeg hørte det første gang i gymnasiet, havde jeg en underlig følelse af at kende nummeret, selv om jeg aldrig havde hørt det. Samme følelse havde jeg med Lennons ‘Jealous Guy’. ‘The Run’ (Silvester-nummer fra den nye ep, red.) er i al sin beskedenhed vores bud på en moderne classic og har efterhånden været indspillet i næsten 50 versioner, siden jeg skrev den første demo for næsten fem år siden«.
3. Snoop Dogg feat. Pharrell Williams ‘Drop It Like It’s Hot’
»En håndfuld numre har ved første lyt givet mig følelsen af, at ‘nu er alle reglerne lavet om’, og ‘Drop It Like It’s Hot’ er nok den voldsomste gang, jeg har oplevet det. Dengang i 2004 boede jeg på Djursland og elskede rockmusik og håndbold, og så en dag i Boogie kom det her nummer, hvor musikken bestod af nogle latterlige mundlyde og en spraydåse. Videoen var også helt tom. Jeg kan huske, jeg blev meget forarget, så nysgerrig og så forelsket. Alt unødvendigt var bare fjernet, og alle elementer fremstod så ekstremt voldsomt, samtidig med at det hele bare var utroligt catchy. Det ændrede virkelig en masse ting for mig«.
4. PartyNextDoor feat. Drake ‘Work (Explicit)’
»Da ‘Work’ sidste år udkom, var Silvester i Los Angeles for at arbejde på vores ep. Jeg havde lige fået kørekort (på sådan et lynkursus) og kørte mine første kilometer på de der sekssporede motorveje – alt lignede en film. De spillede hele tiden ‘Work’ i radioen, og selv om vi først var lidt skeptiske overfor det her temmeligt underspillede nummer, dukkede der ved genlyt hele tiden flere og flere hooks og detaljer op i melodien, og beatet blev frækkere og frækkere og teksten åbnede sig mere og mere (især når man læste slang-forklaringerne på Genius.com). Det var som om, at mainstream-popmusik parrede sig med hiphop på Caribien og blev en helt ny ting. PartyNextDoors demoversion lyder mere rå og improviseret end Ri’s, og jeg føler den giver et nice indblik i processen bag denne her 2.0 classic«.
5. Palmistry – Lifted
»Kort tid efter Los Angeles havde vi spillet koncert på Stengade og var højstemt taget videre ned på Jazzhouse som holdt et natklubarrangement. Jeg husker tydeligt at træde ind på dansegulvet og hverken mærke voldsom bas eller højt tempo, men bare et tørt og billigt reggaeton-beat med en hvid dude, der stod oppe ved dj-pulten og sang på det. Men det virkede fuldstændig magisk, som om rummet var oversvømmet og knastørt på samme tid. På vejen hjem faldt jeg på cykel og brækkede min arm. Kort tid efter det lavede vi ‘Eternity’, som endte med at blive ep’ens åbner«.