Eminem kender en ting eller to til hiphopfilm, og her 15 år efter ‘8 Mile’ er rapperen nu igen indblandet i en produktion til det store lærred. Marshall Mathers vil dog ikke være at finde foran kameraet, men han er producer på komediefilmen ‘Bodied’, der med battle rap som omdrejningspunkt tager fat på racerelationerne i USA.
Filmen er instrueret af Joseph Kahn, der udover et par enkelte spillefilm har instrueret et hav af musikvideoer for branchens største stjerner – fra Taylor Swift og Robbie Williams til Dr. Dre og Eminem.
Kahn har udviklet filmen sammen med battle rapperen Alex ‘Kid Twist’ Larsen, og på rollelisten finder man navne som Anthony Michael Hall, Callum Worthy og Charlemagne tha God, mens også en række rutinerede battle rappere vil være at finde i filmen.
»Words are weapons«, lyder det i traileren, der udover en kort intro til universet byder på et intenst rap-møde mellem Megaton og DJ Googles, hvor komedieaspektet kommer til fuld skue.
Filmen får premiere på Toronto International Film Festival i september.
Læs også: Dr. Dre og Eminem i studiet: Nyt album kan være lige på trapperne
Our #TIFF17 Midnight Madness Opening Night Film is @JosephKahn’s BODIED, with Anthony Michael Hall, Debra Wilson, @cthagod and @CalumWorthy. pic.twitter.com/MNZ6C2Vkiy
— TIFF (@TIFF_NET) August 1, 2017