Heartbreak

Ifølge magasinet Dazed & Confused er Heartbreak det tætteste, verden nogensinde vil komme på et samarbejde mellem Ozzy Osbourne, Giorgio Moroder, Obituary og Scissor Sisters-forsanger Jake Shears. Og NME mener tilsyneladende, at denne engelsk/argentinske duo bringer disco tilbage »into the glittering limelight, where it belongs«.

Det vidner egentlig bare om, at de har sjove svampe i kantinerne rundt omkring på diverse trendhungrende magasiner. For hvordan man ellers kan høre noget som helst, der blot minder om metal på dette album, må forblive en gåde. Og lad det være sagt med det samme, at ‘Lies’ ikke bringer disco noget sted hen, hvor den har godt af at være.

Heartbreak lyder nemlig som en dårlig udgave af Scissor Sisters på poppers med pinagtig latinsk accent på de engelsksprogede vokaler. I små portioner er de 80’er-stramme produktioner såmænd ganske dansable med deres svirrende synth-lyde og snappende trommeslag, men de bliver hurtigt en kliché på det årti, de halser tilbage mod. Samtidig er det ualmindelig svært at abstrahere fra frontmand Sebastian Muravchik, som lyder farceagtigt flamboyant og sender tankerne i retning af en italiensk 80’er-popsanger, der har forvildet sig ind i et darkroom på en hård bøsseklub.

Med sin for tiden så trendy italo disco-lyd kan Heartbreak godt få en sæson på dansegulvene som indforstået kitsch i smarte fashionista-miljøer. Men mere er der ikke at hente her – på svampe eller ej.