Stereolab

Avantgard-muzak, post-marxistisk easy listening, space-pop og retro-futuristisk rockmusik. Kært barn har mange navne. Det gælder i særdeleshed musikken fra det britisk-franske ensemble Stereolab, der efterhånden har hele 15 år på bagen. Det fejrer det yderst fan-loyale band med udgivelsen af lidt af en moppedreng.

Det tre-dobbelte album ‘Oscillions from the Anti-Sun’ rummer numre fra sjældne Duophonic Ep’er og singler og tager lytteren med ud i alle små hjørner af bandets færden. Stereolab har uden tvivl bidraget til en hel del inspiration i den internationale musikverden, og det på trods af, at bandet egentlig aldrig rigtig har haft et hit. Tættest på noget lignende kommer Stereolab på dets hidtil mest succesfulde og krititikerroste album ‘Emperor Tomato Ketchup’ fra 1996, der for alvor banede vejen for poporiginalerne.

Opsamlingen er derfor heller ikke, som opsamlinger er flest, (en lang hitparade) men nærmere en kunstsamling af bandets mest yndede værker – fra små funklende pop-perler til syrede distortion-loops. Og med den arbejdsiver, bandet har lagt for dagen – hele 13 albums og 8 Ep’er og 10 singler er det blevet til – er der selvsagt røget nogle svipsere med ind imellem. En håndfuld af dem har også fundet vej til ‘Oscillions of the Anti-Sun’ – en lille brist, som en knap så omfattende opsamling ville have rodet bod på. Stereolab er alligevel tilgivet, for netop, som man føler sig allermest fortabt i det monotone, falder man over rene vidundere, der øjeblikkeligt roder bod på selvsvinget.

Med de i alt 35 numre følger også en dvd med promo-videoer og tv-optagelser og otte klistermærker med motivet fra coveret af hver af de Ep’er, bandet har udgivet. Opsamlingen er i det hele taget et must have for enhver samler og en kærkommen lejlighed for andre interesserede til at bevæge sig ind i Stereolabs esoteriske univers, der rummer en originalitet, som kun de allerfærreste bands kan bryste sig.

Stereolab. 'Oscillons from the Anti-Sun'. Album. Too Pure/Playground.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af