Ugress

Mørket har endnu engang sænket sig over norden, og vinterdepressionen sniger sig sikkert ind i vores kollektive bevidsthed. Ugress’ mørke, dystre og nordiske klang sætter lyd til vintermørket, og vores nordiske brødre er ikke i tvivl; ‘Cinematronics’ gik lige ind på en stabil tredjeplads på den norske hitliste, og må (i den målestok) siges at være en værdig opfølger til det anmelderroste debutalbum ‘Resound’ fra 2002.

Som titlen antyder, læner albummet sig meget op af et filmisk lydunivers. Det åbenbares straks på det superkorte åbningstrack ‘Il Pirata’. Ugress veksler mellem mere pompøse filmiske temaer og let svævende tracks, der med Therese Vadems drømmende vokal ville være et sikkert hit på The Roadhouse i David Lynch’s Twin Peaks.

Det mørke og dystre til trods, formår Ugress dog momentvis at vise vejen til dansegulvet, hvor en blanding af groovy electronica, pop, rock, jazz, og breakbeats flytter fødderne rundt, og vækker associationer i retning af The Avalanches, russiske Tatoo og danske Sorten Muld. Den bevidste stilforvirring er dog en smagssag. De mange skæve indfald fremstår både som et kreativt mix af et bredt genrespektrum, men samtidig også som kold pose Matadormix med lidt for mange lyserøde æg.