Nordstrøm

Det virker næsten som om, Nordstrøm har taget noget af kritikken af deres 2006-debut ‘Dagdrømmer’ til sig. For hvor dens sødt med sødt på-lyd af 80’er-synth, rene melodier og pæn vokal blev lidt for meget, så starter de nu med tørre trommeprogrammeringer og halvstøjende synth på åbningsnummeret ‘Perfekt’. Men det varer dog kun lige godt 30 sekunder, før Lars Malms drømmende vokal hiver os tilbage til virkeligheden og får albumtitlen til at give mening.

Langt hen ad vejen er der nemlig tale om endnu en fra Nordstrøm. Godt nok har Troels Holdts programmeringer fået mere kant og pondus flere steder, når den blander tungere beats med trance-lignende synth og giver bedre modspil til Malms stemme, der igen har været en tur igennem computeren og fået rigeligt med drømmende rumklang og vocoder-effekter.

Det er bare ikke helt nok, for vokalen holder stadig det hele fastlåst i 80’ernes mere kiksede referencer. Bedre bliver det ikke af teksternes tåkrummende banaliteter, der får en til at ønske, at Nordstrøm ville overveje at droppe modersmålet til fordel for engelsk, så fokus ville forsvinde lidt fra ordene.

Endnu en fra Nordstrøm betyder dog også, at albummet igen byder på flere gode melodier, og bedst går det faktisk, når duoen blot holder sig til den rene, harmoniske synthpop, som på ‘Lyden af dit smil’ og afslutningsballaden ‘Ro på’. Her maskerer de i hvert fald ikke deres kitsch-kærlighed.