epo-555
epo-555 er ikke bare et hvilket som helst indieband. Så er det sagt. Gruppen, der består af Ebbe Frej, Mikkel Max Hansen, Camilla Florentz og Jakob Nielsen, har begået et debutalbum, der præsenterer et eminent univers beboet af finurlige karakterer som den heltemodige ørkenræv Dexter, hans bedre halvdel Angelina, en grum præsident og alskens medløbere og besynderlige bifigurer. Det er humoristisk, men på en eftertænksom og småfilosofisk måde, som er så billedmættet, at man føler sig som et barn, der får læst eventyr højt. Chrunchy Frog har ikke blot signet et nyt band til den fine liste – selskabet har simpelthen erobret et helt univers, man ikke har lyst til at forlade igen.
Men kvartettens åbenlyse legesyge kommer ikke kun til udtryk i de fine lyriske fortællinger. Først og fremmest besidder epo-555 en storbrusende, men melodisk energi, der sitrer forfriskende i spændingsfeltet mellem knastør spaghetti-western, skævvreden country, naiv støjrock og subtil elektronika – en både alsidig og levende hybrid, som gradbøjes ganske intelligent.
Der er blandt andet hentet inspiration fra navne som Yo La Tengo, Bob Hund, Mew, DAT Politics og Tiger Tunes, men selvom kilderne er mange, formår epo-555 at etablere et helt igennem personligt udtryk. Især på grund af gruppens forfriskende lyst til at bruge andet end konventionelle instrumenter. Elevatorlyde, ølflasker, ventilatorer og boremaskiner er på menuen, og i hænderne på epo-håndværkerne er det effektive virkemidler.
Der er flere grovhittere på pladen. Blandt andet numrene “Le Beat’s On Fire” og “Cha Cha When They’re Young”, som sagtens kan tåle repeatknappen i et stykke tid. Især sidstnævnte, der indeholder nogle af de mest fængende elektroniske lyde længe.
Nummeret “Pioneers”, der løfter sløret for gruppens følsomme aspekter, glider elegant over i “Sugar For The War Machine” og dertil hørende politiske standpunkter, og tilsammen danner de et smukt eksempel på epo-555’s medrivende sælsomhed.