Midnight Juggernauts

Det handler om at bevæge sig fremad og ikke tilbage. Australiernes 2008-debut ‘Dystopia’ var mere end hæderlig, men alligevel ikke så stærk, at man kan kalde albummet for overset. Nu er tiden så kommet til, at Melbourne-trioen for alvor prøver at slå igennem med deres andet opus af cinematiske electrorock-skæringer. Problemet er bare, at albummet både mangler og til dels fornægter de mindeværdige pop-elementer, der på debuten gav de spacede produktioner fokus og gennemslagskraft.

Numre som ‘Winds of Fortune’, ‘Vital Signs’ og ‘This New Technology’ fungerer alle fremragende efter hensigten, sidstnævnte med lidt for store nik mod franske Justice. Resten af albummet er dog mindre vellykket. Alt fra storladen og drømmende prog-rock, discobeats og futuriske synths blendes sammen efter behag, og selv om resultatet til tider kan være tilpas atmosfærisk og vellydende, er der intet, som for alvor sætter sig fast.

Kun den gribende afslutter ’Fade to Red’ formår for alvor at udnytte den hypnotiske del af trioens repertoire med medrivende gentagelser og atmosfærisk uh-uh-omkvæd. Men ’The Crystal Axis’ kommer alligevel til at fremstå som et værk, hvor Midnight Juggernauts – vel i frygt for at gentage sig selv – har fornægtet, det de er bedst til, ved at gå lidt for meget dramatisk prog og lidt for lidt pop. Et skridt frem og to tilbage, desværre.