Papercuts

Jason Quevers fjerde album under kunstnernavnet Papercuts er præget af en gennemgående melankolsk grundtone. Lydbilledet synes sørgmodigt, nostalgisk og er sammensat af ringende guitarer, strygere, diverse tangentinstrumenter og stampende trommer indhyllet i mudret, ekkoende rumklang. Vokalen er skrøbelig, ja nærmest grædende, men momentvis også ualmindelig udtryksfuld og stærkt følelsesbetonet, mens tekstskrivningen omhandler temaer som forlist kærlighed, ensomhed og forgængelighed.

Men det er samtidig også et album, hvor Jason Quever på fin vis fortsætter med at raffinere sin sangskrivning hen imod et mere uniformt sammensat udtryk, der tager stærkt afsæt i en overdådig Wall of Sound-påvirket produktionsæstetik. Derfor er musikken i denne omgang mere stemningsfuld end melodisk, og det afføder generelt fine musikalske øjeblikke som det romantisk anlagte åbningsnummer ‘Do You Really Wanna Know’, den drømmende ballade ‘I’ll See You Later I Guess’ og den vuggevise-agtige ‘Wait ‘Til I’m Dead’.

Men det afføder også enkelte kedsommeligheder undervejs, uden at albummet dog mister nævneværdig gennemslagskraft. Dertil er Quevers lyd og studiebeherskelse ganske enkelt for raffineret. Også på ‘Fading Parade’ hvor hans fortrinlige evne til at omdanne forskelligt klingende instrumenter til én samlet symfonisk organisme skinner kraftigt igennem.

Af den grund er og bliver albummet først og fremmest en håndværksmæssig triumf frem for en kunstnerisk. Men det gør nu ikke det store, når man skriver så fine sange som Jason Quever, og med ‘Fading Parade’ har han endnu engang begået et fornemt album.