Niki and the Dove
En Melodi Grand Prix-version af Fever Ray kaldte en af NME’s kløgtige ordsmede Niki And The Dove, da singlen ‘DJ Ease My Mind’ kom på gaden. På den nye ep kunne man anføre, at Malin Dahlström – der sammen med makkeren Gustaf Karlöf udgør Niki and the Dove – lider af et Cyndi Lauper/Björk-kompleks.
På den ene side vil de gerne lave ambitiøs, sfærisk popmusik med gotisk kulde, men samtidig lader de sig lige så gerne rive med af et New Order-trommespor og skaber rendyrket electropop. Og det er uden tvivl i sidstnævnte modus, at Niki And The Dove fungerer bedst.
‘Somebody’ er et stærkt stykke electropop med klokkeklart crossover-potentiale, der i kraft af en effektivt dragende synthproduktion og crescendo-omkvæd er som skabt til en ‘velkommen til storbyen’-scene fra en 80’er-film. Det virker noget mere oprigtigt end åbneren ‘Gentle Roar’, der bliver for påtaget i sit forsøg på et stemningsopbyggende clash mellem en buldrende britisk bas og über-teatralsk korsang.
Titelnummer og single ‘The Fox’ er på sin vis en forløsning, da den i nogen grad får inkorporeret det bedste fra begge verdener. Et skarpt synthbåret hook, men i et lavere tempo end ‘Somebody’ og bedre brug af de stemningsfulde virkemidler fra ‘Gentle Roar’. Forhåbentligt får det lov at udstikke den musikalske kurs for det kommende debutalbum.