Redman

Det nærmer sig seks år, siden rapperen Redman sidst udsendte et album. Den nye plade er af forskellige årsager blevet udskudt igen og igen. Nu er ventetiden for de mange fans endelig ovre, men måske var den alligevel en anelse for lang. For på den ene side lyder albummet desværre lidt som en forsinket og uaktuel omgang, men på den anden side slipper Redman faktisk helt hæderligt fra endnu en tur i den velkendte rille.

På plussiden tæller hans fænomenale flow, den karismatiske stemmeføring og evnen til at balancere det hardcore med det humoristiske. På emnesiden er der til gengæld absolut intet nyt under solen, når Reggie rapper om at ryge ‘weed’, sit crew Gilla House og sin hjemby Brick City (New Jersey). Meget sigende dedikerer han også for 117. gang hele tre numre til sit alter ego Mr. Soopaman Luva, for dog meget tiltrængt at proklamere: »No mo mr. Soopaman Luva« mod pladens slutning. Flere af pladens produktioner savner bid og originalitet, og den Timbaland-producerede førstesingle er et decideret kikset og kedeligt forsøg på en klub-pleaser.

I en tid, hvor mere og mere mainstream-rap ensrettes mod laveste fællesnævner, er det prisværdigt, at Redman holder stædigt fast i sit vante udtryk. Desværre ender det med selv at blive lidt af en kliché i længden.