Audioslave

Jernet er varmt. Pissevarmt. Derfor skal der selvfølgelig også smedes. Med en brændende produktivitet kaster Audioslave nu deres tredje album fra sig på blot fire år. Ud af flammerne træder et rockalbum, der ikke bare er glohedt, men decideret hot. Oversat til det letforståelige: Audioslave har aldrig i deres korte levetid lydt mere tændt, tunge og funky end nu med 12 nye numre, der ubarmhjertigt slikker lytteren frådende op ad benet.

Lyden fra Rage Against the Machine og Soundgarden er stadig fremherskende, men asken fra fortiden bliver alligevel børstet godt og grundigt væk. Audioslave giver nemlig funken meget mere plads end tidligere, men samtidig er de tunge riffs blevet tungere. Læg dertil Tom Morellos evindelige lyst til at krænge skæve tonearter af sin guitar samt Chris Cornells særlige evne til at kaste lungevæv i ørerne på lytteren, og du har en flammende enhed, der mere end nogensinde gør sig fortjent til mærkatet ‘supergruppe’.

Derfor står singleudspillene også i kø på det nye album. Det er ‘Original Fire’, ‘One and the Same’, ‘Until We Fall’ og titelnummeret ‘Revelations’ alle glødende eksempler på, mens ‘Wide Awake’ markerer gruppens politiske ståsted med en oprejst langemand til George W. Bush under parolen:
»Down on the road the world is floating by, the poor and undefined left behind, while somewhere you’re trading lives for oil as if the whole world were blind«.

Audioslave har hældt nyt sprit på bålet. En ordentlig omgang. Flammerne går op i en højere enhed.