Der er musestille på kontoret.
Hele sælgerkorpset står i ring omkring Kenneth, mens han fortæller en kunde, at det tager 700.000 år at nedbryde et elbilsbatteri, og at én som ham burde være first-mover på grøn energi og altså købe sin strøm fra lige netop Ny Energi. Det firma, Kenneth ringer fra.
Kenneth har lige lavet sit første salg. Et jubelbrøl lyder fra alle kanter. Konfettirør bliver affyret, og glimmeret regner ned over de skjorteklædte unge mænd.
Det udvikler sig til en slags hoppende fællesdans midt mellem skriveborde og headsets.
Selveste Bjarne, chefen med de to guldure og Jaguaren, topper rusen ved at brøle: »Vi tager på klub!«
Sådan ender første afsnit af DR-serien ’Guldfeber’, der kaster lys over det vilde miljø, som kan opstå i et call center, ved at skildre venskabet mellem de to unge venner Kenneth og Jamal.
De starter i det samme call center kort tid efter hinanden, men deres oplevelser er vidt forskellige. Selvom Jamal er mere interesseret i det nye job til at starte med, bliver han efter flere ubehagelige, racistiske episoder vækket fra telefonsælgerdrømmen.
Kenneth bliver til gengæld fanget af feststemningen og den karismatiske faderskikkelse Bjarnes hurtige løsninger på hans problemer, og de forskellige virkeligheder truer med at skille vennerne fra hinanden.
Serien er skrevet af journalistduoen Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb, der selv har vurderet serier i programmerne ’Stream Team’ på det hedengangne 24syv og Serieland på TV 2 og siden har huseret på DR med programmer som ’Den Sorte Boks’ og ‘Binge’. På DR mødte de P3-værten Andrew Moyo, som de fik idéen til serien sammen med.
Vi fangede de to debuterende forfattere før premieren på ‘Guldfeber’ – selvfølgelig på telefonen.
Når chefen laver cirkelspark
Hvad var det, der fik jer til at lave en serie om telefonsælgere?
Kasper: »Det startede på det tidspunkt, hvor vi arbejdede på P3. Frederik og Andrew kom til at snakke om, at de begge to havde arbejdet i telefonsalg«.
Frederik: »Det var mange af de samme røverhistorier, vi kunne toppe hinanden med hele tiden. Hvor sindssyge kolleger, vi har haft, hvad folk gjorde for at få salg igennem, og hvor crazy cheferne var. Der opstod bare sådan et øjeblik, hvor Kasper sad og kiggede på os og var sådan: ’Har I arbejdet med det dér?«.
Kasper: »Jeg lyttede bare på i rædsel. Mit værste mareridt ville være at arbejde som telefonsælger. Det har jeg altid tænkt«.
Hvad var det for nogle historier, du og Andrew kunne berette?
Frederik: »Altså det var meget det der med at have en chef, som kommer ind og laver cirkelspark, mens han har en i røret og har det helt vildt«.
»Og ting, som slet ikke er kommet med i den endelige serie. Som hvordan man samler navne op fra folk, som behandler én dårligt, og så sidder der den karismatiske mellemleder og laver telefonfis med dem fredag aften og får dem til at tro, at de har vundet en Toyota på DAB-radio, og de skal ned og hente nøglerne til den i morgen. Bare sådan virkeligt grov opførsel over for andre mennesker«.
Bælteslag i virkeligheden
Jeres oplevelser har så en del år på bagen. Lavede I også research på, hvordan den branche tager sig ud i dag?
Frederik: »Ja, der var hele det der med, hvordan er telefonsælgerlandskabet i dag? Er det kun en 00’er-ting? Det fandt vi ud af, at det er det slet ikke. Det er stadig i fuld flor. Og der er stadig unge, 18-årige fyre, der sidder med bumser i hele kajen og et fly jakkesæt og render rundt og prøver at lyde, som om de er 10 år ældre, end de er«.
»Det var skræmmende at se, hvordan det stadig kører, og hvor kønsopdelt det stadig er. Hvor det er sådan: ’Kvinderne må ikke sælge det her produkt, fordi det ved de ingenting om’«.
Kasper: »Det er også hele tiden dækket ind under den der idé om, at: ’Nå, men det er det, markedet vil have. Det er jo ikke os. Det er jo ikke mig som chef, der er racist. Det er jo dem, der tager telefonen’. Eller ’det er jo pengene’. Det er altid noget andet, der er racistisk eller diskriminerende på andre måder«.
Frederik: »Der er en scene i sjette afsnit, hvor der bliver givet bælteslag. En virkelig ubehagelig scene. Og den er selvfølgelig dramatiseret, men det var noget, de kørte med på den virksomhed, vi besøgte. Selvom de har besøg af tre DR-journalister, som er ude for at lave research til deres tv-serie, så beslutter de sig alligevel for at give bælteslag til en medarbejder, der kommer for sent«.
»Jeg var også inde og overhøre en jobsamtale, og det er vitterligt bare sådan: ’Hvad så? Hvor går du i byen henne? Helt sikkert’, du ved. ’Fedt nok. Du virker som en fed fyr, mand. Du er ansat’. Det er mænd i midtlivskrise, som sidder og ansætter de der unge bois, som de selv ville ønske, de var stadigvæk. Det var bare – shit mand, det var så vildt altså«.
Unge mænd og faderkomplekser
Arbejdspladsen fylder rigtigt meget i serielandskabet for tiden, fra ‘Succession’ til ‘The Bear’. Hvad håber I at kunne bidrage med til den tendens?
Kasper: »I hvert fald en pointe om, at man ikke skal finde sig i alt. Og især ikke som ung. Altså at man skal passe på. For man kan så nemt – det kan jeg i hvert fald også selv huske, fra da jeg var i den alder – have den der følelse af, at man jo bare gør, hvad der kræves af en. Og det er jo også en del af at blive voksen«.
»Det var også noget af det, vi hørte fra cheferne fra virkeligheden. At de simpelthen udnytter de der faderkomplekser bevidst. Altså går systematisk efter dem. Spotter dem. Og så kan de gøre sig selv til en faderfigur og dermed få de unge til at gå meget længere«.
Telefonsælgere har måske ikke det bedste ry. Risikerer I, at det er et lidt nemt offer, I gør grin med?
Frederik: »Ja. Absolut. Og det har vi også talt meget om. Men både Andrew og jeg var jo også ret lang tid i det her miljø, og man kan sige, at hvis vi gør grin med nogen, så gør vi også grin med os selv. I hvert fald en eller anden afart af os selv, da vi var yngre. Og jeg tror absolut også, at vi har meget kærlighed til meget af det, der foregår derinde. Specielt de ansatte. Vi har ikke så meget kærlighed til de chefer, som på en eller anden måde driver en forretning på at udnytte unge mennesker og give dem en forkert sti i livet«.
Kasper: »Jeg synes, at den eneste, vi gør rigtigt grin med, er Bjarne, psykopatchefen. Han er den eneste ægte latterlige figur. De andre er rimeligt likeable personer, sådan som jeg ser det i hvert fald. Men jeg er spændt på at se, hvordan folk vil opfatte det. Om vi sidder oppe på vores høje DR-hest og bare gør grin med de unge telefonsælgere«.
Som anmeldere satte I ofte fokus på diversitet i serierne. Viste den del sig at være sværere end ventet, da I så selv stod med det i virkeligheden?
Kasper: »Ja, det synes jeg. For nogle af tingene havde vi jo med fra starten og snakket meget om, og det var jo hele grunden til, at vi også synes, det var sjovt at lave serien. Især det racediskriminerende aspekt«.
»Men vi havde da diskussioner helt op til det sidste om, hvordan vi så netop vægtede det her med, at vi var endt med at have et meget mandedomineret miljø. Og jo egentlig gerne ville have nogle stærke kvindefigurer med. Det var en udfordring til det sidste«.
Frederik: »Hvis vi gerne både vil fortælle Kenneths historie og Jamals historie med alle de tematikker, som der er knyttet til dem, og hvis vi også skal mere i dybden med de kvindelige karakterer, så begynder minutterne simpelthen at løbe ud, og så kan det for alvor komme til at føles hult, og som om vi ikke helt har gjort vores research. Men skulle man lave en sæson mere, så kunne det være vildt sjovt at dykke ned i, hvordan det er at være kvinde på sådan en arbejdsplads. Det kræver et dybdegående portræt af det. Og når du har seks afsnit af 20 minutter, så er det sgu svært«.
Lige til sidst: Nu har I været vant til at fælde dom over andres værker. Tror I, det vil gøre jer hårdhudede eller ekstra følsomme over for de anmeldelser, der kommer?
Frederik: »Jeg tror, vi vil være meget forstående og ekstra følsomme. Hvis man kan sige det sådan. Vi ved jo, hvordan det er at sidde og være dem, der skal vurdere ting. Men det er da klart, at det smerter lidt ekstra, hvis der er nogle, der virkelig ikke kan lide den. Når man selv har siddet i den position. Og måske kommer til det igen«.
Kasper: »Også fordi vi altid har været så søde. Så synes jeg altså, det vil være rigtigt strengt, hvis andre ikke også er søde ved os!«.
’Guldfeber’ kan ses på DR fra 24. februar.